Annonce
Forside

Redningsplan for slagterier hænger i en tynd tråd

Et væsentligt led i regeringens plan for at redde slagteriarbejdspladser i Danmark er ved at falde til jorden.

Det skriver Politiken søndag.

Slagteriarbejderne vil nemlig ikke investere en del af deres løn i produktion af flere slagtesvin gennem nye såkaldte medarbejderinvesteringsselskaber, der er en bærende del af den vækstpakke, som er ved at blive vedtaget i Folketinget.

Ledende tillidsfolk i Danmarks største slagterivirksomhed, Danish Crown, siger til Politiken, at de ikke kan anbefale deres medlemmer at stemme for. Eksperter og slagteriarbejdernes forbund, NNF, tror heller ikke meget på idéen.

- Idéen om medarbejderinvesteringsselskaber er desværre nok død, siger Lars Mose, der har været fællestillidsmand i Danish Crown i en årrække, til Politiken.

Dermed er der udsigt til en fortsættelse af de seneste 10 års udvikling, hvor mere end hver tredje slagteriarbejderjob er forsvundet.

Idéen med medarbejderinvesteringsselskaber er, at slagteriarbejderne med deres egne lønkroner - omkring 35.000 kroner om året per mand - skal stille billig kapital til rådighed for svineavlerne, så de bygger flere stalde til slagtesvin, så der bliver flere dyr at slagte i Danmark.

Lige nu er der nemlig akut mangel på svin i Danmark. Bønderne vil hellere sælge næsten 10 millioner smågrise om året til høj pris til deres tyske kolleger, der opfeder grisene og får dem slagtet billigt af østeuropæere, de såkaldte kolonnearbejdere.

Lars Moses negative holdning til det nye udspil skal ses på baggrund af, at han sidste år anbefalede sine medlemmer at stemme ja, da en anden selskabsmodel var til afstemning. Men 60 procent af de slagteriansatte stemte nej.

Når Lars Mose nu træder tilbage som tillidsmand, er der kampvalg om posten, men en af de to kandidater, Morten Jensen, kan heller ikke anbefale medlemmerne at stemme ja til regeringens nye investeringsmodel.

- Jeg tror, at løbet er kørt. Stemningen er for negativ, siger Morten Jensen til Politiken. Han henviser til, at Danish Crown ønsker lønnedgang og mere effektivitet, og at ledelsen har sagt, at de har meget svært ved at se Danmark som et vækstland.

- Samtidig har koncernen milliardoverskud og køber sig ind i en polsk virksomhed (kødproducenten Sokolow, red.) for 1,3 milliarder kroner. Hvorfor har de ikke brugt de penge til at investere i svinestalde i Danmark - hvorfor er det os, der skal gøre det, spørger Morten Jensen.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

/ritzau/

Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder