Annonce
Forside

SAS får nyt dundrende underskud

SAS har fået flere kunder i butikken, men det er ikke nok til at redde luftfartsselskabet fra et nyt dundrende underskud.

SAS kom således ud af årets første kvartal med et underskud på 1,132 milliarder svenske kroner før skat. Det svarer til 947 millioner danske kroner mod 466 millioner kroner i samme periode sidste år.

Første kvartal er traditionelt en svag periode for luftfartsselskaberne. Men SAS's topchef Rickard Gustafson erkender, at de første tre måneder har været en særlig hård omgang i år.

Den negative udvikling skyldes de kraftigt øgede priser brændstofpriser, valutakurser og det usikre økonomiske klima, samt den hårde konkurrence.

- De høje brændstofpriser er en stor udfordring for hele flybranchen, så selv for SAS er det svært at kompensere for denne øgede udgift, siger han i en kommentar til regnskabet.

I første kvartal steg SAS brændstofudgifter således med 350 millioner svenske kroner.

Omsætningen var på 9,6 milliarder svenske kroner, svarende til otte milliarder danske kroner mod 7,8 milliarder i samme periode sidste år. Passagertallet blev øget med 323.000 - svarende til en fremgang på 5,2 procent.

SAS forventer en vækst i passagertallet på fem til syv procent i år samt en øget flykapacitet på cirka fem procent.

- Målet er at selskabet skal være i top på kundetilfredshed. Den skal fortsat forbedres. Samtidig skal SAS være bedst på præcision i Europa, hvor selskabet allerede ligger helt i top, understreger SAS-topchefen.

For at møde udfordringerne sættes der nu turbo på en ny strategi, og som SAS-ledelsen forventer vil give bonus allerede i andet halvdel af 2012.

SAS kan allerede nu se frem til mange passagerer i sommerperioden, bookningen er god, oplyser selskabet, der dog ikke regner med at vende de røde tal på bundlinjen til overskud i år.

Det dårlige resultat i SAS var ikke overraskende, det var som SAS tidligere havde udmeldt, understreger Rickard Gustafson.

/ritzau/

Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder