Moody's er et amerikansk kreditratingbureau, som laver finansielle analyser af kommercielle og statslige organisationer, blandt andet lande og banker.
Moody's giver karakterer efter en skala, som går fra Aaa til C, hvor Aaa er den bedste rating. Og jo højere rating, des lavere risiko er der forbundet med eksempelvis banken. Får en bank en lavere karakter end sidst, bliver det dyrere at låne penge på det internationale marked, fordi risikoen for tab er større for långiverne.
Det betyder de forskellige ratings:
* Aaa - den højeste karakter, som indikerer minimal risiko.
* Aa - høj kvalitet med meget lav risiko.
* A - over middel kvalitet med lav risiko.
* Baa - under middel kvalitet med en vis risiko.
--- --- --- --- --- ---
* Ba - ikke investor kvalitet og et selskab, hvor investeringen er meget spekulativt.
* B - meget spekulativt og en høj kreditrisiko.
* Caa - betydelig risiko og ekstrem spekulativt.
* Ca - i betalingsstandsning med en lille chance for at komme tilbage.
* C - i betalingsstandsning
Fra og med ratingen Ba er der en betydelig risiko ved selskabet og en stor chance for, at man ikke får sine penge igen, hvis man investerer.
Moody's graduerer også karaktererne med 1, 2 og 3.
Ud over Moody's, der sidder på 40 procent af markedet, findes der to andre store ratingbureauer Standard & Poor's og Fitch Ratings. Samlet set sidder de på 95 procent af markedet.
Kreditvurderingsinstituttet Moody's og ratingsystemet blev lavet af John Moody tilbage i 1909. Formålet med Moody's ratings er at give investorer et simpelt systemet til at vurdere finansielle virksomheders kreditværdighed. Og om det er en investering, der er værd at foretage.
Kilde: Moody's.
/ritzau/