Landets A-kasser har travlt disse dage. Medlemmer ringer ind i sidste øjeblik for at få rådgivning om, hvorvidt det vil være klogt at hæve deres efterlønspenge eller ej. Fristen for at hæve sine efterlønspenge skattefrit udløber nemlig på mandag 1. oktober.
Og det er et svært spørgsmål, for der er mange ting, der spiller ind. Direktør i Finanshuset Fredensborg, Kim Valentin, har dog et overordnet råd, man kan følge.
- Hvis du har over 2,5 millioner kroner i pensionsopsparing på det tidspunkt, hvor du går på pension, så skal du passe på med at blive i efterlønsordningen, for så får du nok ikke så meget ud af din efterløn, siger han.
Har man en stor pensionsopsparing, modregner staten nemlig et beløb, så man får færre penge udbetalt i efterløn.
Men for dem, der er i 50'erne, skal der som regel en pensionsopsparing på mere end 2,5 millioner kroner til, før det kan betale sig at hæve efterlønspengene. De betaler nemlig mindre for efterlønnen end dem, der er i 30'erne.
Derudover er der en bonus til dem, som bliver i efterlønsordningen, men slet ikke vælger at bruge den. Fortsætter de med at arbejde, til de når folkepensionsalderen, får de nemlig en præmie, der svarer til knap 150.000 kroner skattefrit.
Direktør for AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, opfordrer alle til at sætte sig grundigt ind i, hvordan netop deres situation er. For der er flere ting at forholde sig til.
- Det handler både om forventet jobsikkerhed, helbred og økonomi.
- Ulempen ved at melde sig ud er, at man fraskriver sig nogle rettigheder. Dels retten til at kunne få efterløn overhovedet, men også retten til at kunne få et seniorjob, siger Verner Sand Kirk.
Ordningen med seniorjob betyder, at man har ret til at få et arbejde af kommunen, hvis man mister sin dagpengeret op til fem år før efterlønsalderen.
Man skal også vurdere, om man helbredsmæssigt er i stand til at arbejde, indtil man kan gå på pension.
Først og fremmest mener han dog også, det er pensionsopsparingen, der er vigtigst at se på.
/ritzau/