Skibsreder Per Henriksen er død, 88 år.
Skibsreder Per Henriksen er død, 88 år. For et par år siden afviklede han sine shippingaktiviteter i Danmark og besluttede sig for at forære den formue, han har tjent på forretningen, til det danske samfund i form af en fond på omkring en milliard kroner.
Fonden skal støtte blandt andet privat forskning inden for hjerte- og lunge- og diabetessygdomme, socialt dårligt stillede elever på Det Kongelige Vajsenshus samt forskning i dyrevelfærd. Og fonden frigives først nu efter hans død.
Per Henriksen blev kendt for etablering af Mercandia Rederierne i 1966 og nåede at få leveret 137 nybyggede skibe og 12 brugte, før han begyndte afviklingen for et par år siden.
/ritzau/