Annonce
Forside

Skoleleder: I dag er en festdag - i morgen hårdt arbejde

I Viby ved Aarhus fejres første dag efter lockouten med flødeboller til alle børnene og rundstykker til lærerne på Viby Skole. Men når hverdagen vender tilbage, ligger der en stor opgave foran både ledelse og lærergruppe på skolen, siger skoleleder Kalle Kristensen.

- I dag er en hyggedag og en festdag. Men så venter der noget andet rundt om hjørnet, fordi vi har mistet så meget tid, som vi har, siger Kalle Kristensen, skoleleder på Viby Skole.

Han kunne mandag morgen byde forældre og elever velkommen til skolen efter fire ugers ufrivilligt fravær som følge af arbejdsgivernes lockout af lærerne.

En konflikt, hvor lærere og kommuner har stået stejlt over for hinanden, og forhandlingerne er brudt sammen gang på gang. Enden på konflikten blev et regeringsindgreb, som på mange punkter kom arbejdsgivernes ønsker i møde.

- Det har været dejligt at mødes igen. Vi har givet nogle krammere. Vi er vant til at tale ordentligt om tingene her på skolen, så det skal nok gå, siger Kalle Kristensen.

- Det er da helt sikkert, at der er nogle af lærerne, der er dybt frustrerede over det, der er sket. Men for mig er det ikke et spørgsmål om magt. Det er et spørgsmål om at lave en rigtig god skole i samarbejde med lærerne, tilføjer han.

Den første dag præges af gensynsglæden, en lærergruppe, der brænder for at komme tilbage til undervisningen, og elever, der har savnet deres skole.

Men der er også mange spørgsmål, der presser sig på efter fire ugers ufrivilligt fravær fra lærere og elever - især spørgsmål om pensum og afgangsprøver.

- Vi har et timetal, som svarer til det vejledende, og det ligger over minimum. Efter fire ugers konflikt skylder vi nok lidt, men det er ikke uoverkommeligt, siger Kalle Kristensen.

Foran ham ligger opgaven med at finde frem til, hvordan især de ældste elever skal kompenseres for de manglende timer. De mindre elever kan indhente det tabte i de kommende skoleår.

- Vi holder møde med bestyrelsen i starten af næste uge for at finde ud af, hvordan vi gør.

- Der kan enten blive tale om at inddrage nogle lørdage eller nogle eftermiddage til undervisning. Eller også skal vi lade det gå ud over nogle af de fag, hvor eleverne ikke skal til afgangsprøve, siger Kalle Kristensen.

/ritzau/

Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem