Annonce
Forside

Thorning får det sværere end Løkke

Det nye Folketing betyder, at det bliver svært at regere Danmark i de kommende år, mener morgenaviserne.

Helle Thorning-Schmidt vandt en historisk sejr. Men Danmarks første kvindelige statsminister får vanskelige arbejdsvilkår, vurderer de danske aviser i deres lederkommentarer til valget.

Berlingske konstaterer i sin kommentar til valgresultatet, at det kommer til at skrive sig ind i historien med Danmarks første kvindelige statsminister og SF med i en regering for første gang.

Avisen forudser imidlertid en vanskelig opgave for Helle Thorning-Schmidt, idet "den fremlagte røde økonomiske plan ganske enkelt ikke præsenterer noget sammenhængende bud på, hvordan velfærden skal sikres i fremtiden".

Politiken pointerer, at sejren forpligter:

- Nu er det altafgørende, at vælgernes mandat bliver omsat til en ny, handlekraftig regering med deltagelse af Socialdemokraterne, De Radikale og SF, hvor det drejer sig om at genskabe vitalitet, dynamik og fremskridtstro i Danmark.

Morgenavisen Jyllands-Posten skriver, at Helle Thorning-Schmidt godt nok vandt valget, men:

- Hun vil også vågne op til en virkelighed, der hurtigt kan afsløre sejren som en pyrrhussejr, hvor hun ganske vist står som vinder, men også taber i den forstand, at al manøvrering bliver vanskelig.

Kristeligt Dagblad mener også, at Helle Thorning-Schmidt (S) får betydelig vanskeligere arbejdsbetingelser end mange af sine forgængere:

- Hun bæres ind i Statsministeriet af en overvældende Radikal valgsucces og på et politisk fundament, der tilsiger ydmyghed. Vælgerne har med den radikale fremgang ønsket et politisk skifte, men har ikke turdet binde an med det alternativ til blå blok, som S og SF har opstillet.

B.T. ønsker under overskriften "Helle Erobreren" et "stort til lykke til det feminint dominerede hold, der førte rød blok til en overbevisende sejr:

- Thorning skal nu vise lederskab på allerhøjeste niveau og sikre et regeringsgrundlag, hvor den økonomiske politik vil være blå i tonen og formet af De Radikales helt afgørende deltagelse i tilbagetrækningsreformen.

JydskeVestkysten konstaterer, at "danskerne sagde ja til en rød regering, men de sagde også ja til en blå økonomisk politik.":

- I aftes og i nat festede de røde. Hun (Helle Thorning-Schmidt, red.) vil dog gøre klogt i at notere, at vælgerne har givet flere end 100 af pladserne i Folketinget til partier, som går ind for en økonomisk politik, som S og SF er lodret imod.

Også Fyns Amts Avis forudser vanskelig arbejdsvilkår for den kommende statsminister:

- Der vil utvivlsomt være en del eufori at finde omkring Helle Thorning-Schmidt og hendes kommende regering, som også vil rumme Margrethe Vestagers genfødte Radikale. Men hvedebrødsdagene vil gå over, og blive afløst af en hverdag, der kan blive gevaldig stenet.

Fyens Stiftstidende konstaterer, at "så gjorde hun det omsider - skaffede sit parti den sejr, som hun lovede, da hun erklærede at kunne slå Anders Fogh":

- Men sandheden bag Helle Thorning-Schmidts indtog i Statsministeriet er, at de to partier, som hun og Søvndal havde udset til at spille ubetydelige biroller, De Radikale og Enhedslisten, stjal hele scenen og vandt slaget for S-SF.

/ritzau/

Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem