Annonce
Forside

Udenlandske erhvervsfolk får lynvisum til Danmark

Forretningsfolk fra udenlandske virksomheder vil fremover få smidigere adgang til indrejse i Danmark.

Danske ambassader og generalkonsulater vil få mulighed for at forhåndsgodkende virksomhederne. Og personer med fast tilknytning til disse firmaer vil så på blot tre dage kunne få et visum i en ordning, som regeringen kalder Red Carpet, rød løber.

Forretningsfolkene skal opfylde de samme krav som i dag, men de behøver ikke længere møde personligt op på ambassaden eller aflevere en masse lønsedler.

Også danske virksomheder, der vil invitere udenlandske handelspartnere, vil blive omfattet af ordningen.

Handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) siger, at Danmark skal være et attraktivt land for udenlandske samarbejdspartnere og dermed blive bedre til at udnytte globaliseringens muligheder.

- Med Red Carpet får udenlandske forretningsforbindelser til danske virksomheder mulighed for en hurtige og mere smidig behandling af visumsager.

- Det vil gavne de danske virksomheder på eksportmarkederne og skabe danske arbejdspladser, siger Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.

For turister vil det også blive smidigere at få visum, da de nu kan ansøge om dem flere steder.

- De ansøgere, der opfylder kravene til at få visum i dag, vil fortsat få det - det bliver bare hurtigere og nemmere, siger justitsminister Morten Bødskov (S).

For visumpligtige søfolk i transit bliver det også nemmere at få visum.

Et led i de nye regler er, at danske ambassader i vid udstrækning får kompetencen til at give afslag i visumsager. Det vil bringe Danmark mere på linje med procedurerne i de øvrige Schengen-lande.

Dermed vil Danmark ifølge regeringen bedre kunne indgå aftaler med andre lande om, at deres repræsentationer kan udstede visum på vegne af Danmark. Det er aktuelt i lande, hvor vi ikke har ambassader.

I 2012 fik de danske myndigheder 95.190 ansøgninger om visum, og sagsbehandlingstiden var i gennemsnit fem dage. 4291 fik afslag. Det betyder, at kun 4,5 procent af visum-ansøgerne ikke fik adgang til indrejse i Danmark.

Det er en arbejdsgruppe med repræsentanter fra ministerier, arbejdsgivere, Udlændingestyrelsen, Rigspolitiet, erhvervslivet og rejsebranchen, der har støvet Danmarks behandling af visumansøgninger af og foreslået de smidigere regler.

/ritzau/

Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem