Annonce
Forside

USA og Japan søger flest patenter i Europa

En stor del af de patentansøgninger, der sidste år landede på et skrivebord hos den europæiske patentmyndighed, kom fra USA, Japan og Kina.

Det nye europæiske enhedspatent, som vil gøre det lettere at søge patent i stort set hele EU på én gang, rummer dermed store fordele for for eksempel amerikanske virksomheder. Hos Tænketanken Europa siger analytiker Eva Maria Gram, at enhedspatentet vil komme alle lande til gode.

- Når man åbner sine markeder, så går det begge veje. Det er klart, at det vil blive billigere for Kina at komme ind på det europæiske marked, end det var før, siger analytiker i Tænketanken Europa Eva Maria Gram.

- Men patentdomstolen sikrer samtidig ordentlig retspraksis og mere fair konkurrence mellem små og store virksomheder, som især vil komme Europa til gode, hvor der er en stor andel af mindre og mellemstore virksomheder, siger hun.

Ud af de i alt 265.690 patenter, der blev søgt hos det europæiske patentkontor, EPO, i 2013, var amerikanerne absolut mest flittige med 64.967 ansøgninger, mens japanerne blev nummer to med 52.437 ansøgninger.

Først på tredjepladsen kommer Tyskland med 32.022 patentansøgninger i 2013 foran Kina, som stod for 22.292 patentansøgninger.

I Enhedslisten frygter man konsekvenserne af patentreformen for især de mindre danske virksomheder, når det bliver lettere at tage patent i stort set hele EU på en gang.

- Det er typisk de største virksomheder, som har flest patenter, og derfor er det også primært dem, man letter byrden for med denne her reform, siger Enhedslistens rets- og grundlovsordfører, Pernille Skipper.

- Det er jo ikke i sig selv farligt, men det bekymrende for de danske virksomheder er, at det også samtidig bliver lettere for de store multinationale selskaber at sagsøge danske virksomheder for krænkelser af deres patenter, siger hun.

Bekymringen går på, at mange flere patenter vil gælde i Danmark, hvis vi tilslutter os reformen, og at danske virksomheder derfor i højere grad risikerer at krænke andres patenter.

Eva Maria Gram håber modsat på et dansk ja. Hun mener, at et mere smidigt europæisk patentsystem vil være en naturlig udvikling, når der i stigende grad handles på tværs af grænser både ind og ud af Europa.

- I globaliseringens navn gælder det om at stå sammen og sikre et stærkt marked som modsvar. Det har EU på mange måder med det indre marked, og det forsøger man også nu på patentområdet, siger Eva Maria Gram.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud