En 68-årig mand fra Nykøbing er død efter en brand i sit hjem. Ilden gik ud af sig selv.
En 68-årig mand fra Nykøbing indebrændte i nat eller tidligt i morges i sit hjem på Kaj Munks Vej i Nykøbing, fortæller politiet.
Manden blev fundet af hjemmeplejen i morges, da han skulle have sin morgenpleje, fortæller Steen Hansen fra kommunens hjemmepleje. Mandens bolig var sodet kraftigt til indvendigt, og der har tilsyneladende været en større varmeudvikling på stedet. Der var dog ikke ild nogen steder, da manden blev fundet, mend det formodes, at der har været brand i lejligheden engang i løbet af natten eller tidligt på morgenen.
Brandårsagen kendes endnu ikke.