Annonce
Guldborgsund

Borgmester er dybt overrasket

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

- Hvis vi overhovedet havde haft en frygt for at blive underkendt, havde vi lavet lokalplanen om på forhånd, siger borgmester

MARIELYST FERIEBY I sidste uge kom det frem, at Planklagenævnet underkender de byggetilladelser, Guldborgsund Kommune har udstedt til Skanlux i forbindelse med byggeriet af 10 store sommerhuse ved feriebyen. Afgørelsen kommer bag på borgmester John Brædder.

- Jeg er skuffet og dybt, dybt overrasket. Det er en sag, hvor vi har haft både vores egne folk og eksterne rådgivere på, så det er jeg da forundret over, siger han.

Byg først, spørg senere

I afgørelsen fra Planklagenævnet slår man fast, at byggeriet er i strid med lokalplanen og udelukker desuden, at kommunen vil kunne dispensere fra principperne i den gældende lokalplan. Det opfatter advokat for klagerne, Stine Kalsmose Jakobsen, som en løftet pegefinger til Guldborgsund Kommune.

- Vi har set en del sager, hvor folk bare bygger, så blodet sprøjter og spørger om tilgivelse bagefter, men sådan en retspraksis kan vi ikke have. Og som jeg læser nævnets afgørelse, er det også det, de påpeger, når de skriver, at der ikke kan dispenseres for principperne i lokalplanen, forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skrivebordsafgørelse

Planklagenævnet påpeger overfor Guldborgsund Kommune, at der er to løsningsmuligheder - en retlig eller en fysisk lovliggørelse af byggeriet. Det vil sige, at man enten skal lave en helt ny lokalplan eller ændre fysisk på de store sommerhuse, som allerede bliver solgt og lejet ud. Det ærgrer borgmesteren.

- Husene er færdige og falder godt ind i det, der ligger i forvejen. De er også mere nutidige i forhold til brug. Det tangerer en skrivebordsafgørelse, som jeg er dybt forundret over. Det mindste, de kunne gøre, var at komme ud og se på de faktiske forhold. Men vi retter os naturligvis efter nævnets afgørelse, siger John Brædder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunne være undgået

Afgørelsen i nævnet kan ikke påklages til andre instanser, så Guldborgsund Kommune har ikke noget valg. Klagerne har tidligere gjort både kommune og bygherre opmærksom på problemet.

- Allerede den 17. januar 2020 klagede vi og bad om opsættende virkning i håb om, at vi kunne opnå en afklaring, før byggetilladelserne blev udstedt. Kommunen har dog forhalet klageprocessen ved flere gange først at reagere efter tre måneder, på trods af tre ugers svarfrister. Det er kommunens ansvar, at Planklagenævnets afgørelse først kommer nu. Hvis de havde støttet vores forsøg på at fremskynde en afgørelse, kunne et stort ressourcespild være undgået, skriver ægteparret Gosewinkel, der er afsender på 10 af de ialt 11 klager, Planklagenævnet har behandlet. Til det siger John Brædder.

- Jeg tænker sådan set, at vi har fået den rådgivning på sagen, der skulle til. Det fik vi også på grund af modstanden. Vi har fået en rådgivning om, at det var i orden, og det har vi brugt mange penge på, netop for at gøre det efter bogen. Sket er sket, men det er også væsentligt at huske på, at vi fik besked fra Planklagenævnet om, at klagen ikke havde opsættende virkning, og det rettede vi os efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Retssikkerhed og ejendomsret

Både Socialdemokratiet og SF var i går ude med kritik af Guldborgsund Kommunes håndtering af sagen.

- Vi får ofte skudt i skoene, at vi er imod udvikling. Men det passer ikke. Vi synes bare, at den udvikling skal ske på en ansvarlig måde, så borgerne ved, hvor de har kommunen, siger Simon Hansen, der støtter op om borgernes ønske om nedrivning.

John Brædder håber, at der kan blive flertal for en ny lokalplan for området, så turister fortsat kan leje de store huse.

- Borgerne har krav på retssikkerhed. Absolut. Kommunen retter ind, men vi har også en situation med privat ejendomsret og en ejer af grunden, der har købt i god tro med en byggetilladelse på.

Sagen skal nu for teknik-, miljø- og ejendomsudvalget på mødet i februar. Derefter skal det videre forløb drøftes politisk. Kommunen går desuden i gang med en standsningsmeddelelse på de sidste store sommerhuse ved Marielyst Ferieby.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kommune: Ser med stor alvor på elevers dårlige karakterer

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle