Annonce
Guldborgsund

Brexit gav mange nye danskere

Mange af de nye statsborgere har været i Danmark i mange år og taler flydende dansk. Og det endelig at få beviset var en stor oplevelse for dem. Foto: Anders Knudsen

13 personer blev fredag officielt danske statsborgere.

NYKØBING Vejen mod det danske statsborgerskab er ikke særlig nem, men 13 personer har manøvreret sig igennem, og fredag modtog de præmien. Papir og håndtryk på, at de nu helt officielt er en del af det danske fællesskab. Ovenikøbet blot en måned før et valg, der for fleres vedkommende bliver det første, hvor de kan stemme.

Det var en festdag. Dannebrog var fremme, der var danske sange fra to musikskoleelever, der var små flag i hænderne på familiemedlemmerne og fint tøj på de nye statsborgere, der kom fra blandt andet Rusland, Polen, Ungarn, Afghanistan, Libanon, Filippinerne og Storbritannien. Sidstnævnte var der en del af.

- Det er på grund af Boris Johnson og Brexit, lød det fra Glenn Quinlin, der har boet i Danmark i over 40 år og søgte om statsborgerskab, da Brexit var en realitet.

Hans historie er i øvrigt helt klassisk. Han besøgte Danmark på udveksling med sin gymnasieklasse, mødte en pige og rejste frem og tilbage, indtil han fik job her i landet. Nu bor han med sin kone i Stubbekøbing.

Han kender perifert Ann Christine Dennison, der også har fået statsborgerskab. Og selvom hun har boet i Danmark i 41 år, har det en enorm betydning at få papiret og det rødbedefarvede pas.

- Det gør det bare meget mere virkeligt. Jeg bliver faktisk helt rørt, når jeg taler om det, siger hun og tørrer en glædeståre væk fra kinden.

Halla kommer fra Libanon, men har boet i Danmark i 28 år og er den eneste i sin familie, der ikke har dansk statsborgerskab. Nu har hun, og det betyder enormt meget. Blandt andet at hun nu kan rejse verden rundt med sin familie.

Og Karam, der har iført sig et sort jakkesæt, skjorte og slips, ryster på hænderne, da han finder sit sygesikringsbevis frem til Jytte Lyngsøe fra Borgerservice.

Borgmester John Brædder har stået for ceremonien mange gange, men han glæder sig hver eneste gang. Hver gang er som den første, forklarer han. Men for de 13 personer foran ham var denne ceremoni både den første og den sidste.

- Nu er det ikke midlertidigt mere. Der er ikke mere, I skal svare på og udfylde. I er danske statsborgere.

mgl

Borgmester John Brædder (L) talte varmt om foreninger som et vigtigt fællesskab udover familie og venner og det fællesskab, det er at være dansk statsborger. Foto: Anders Knudsen
På grund af covid-19 var der frit valg om håndtryk. Men det var alle nu interesseret i at give. Foto: Anders Knudsen
Inden håndtrykket skrev de fremmødte personer under på deres statsborgerskab. Foto: Anders Knudsen
Mille Bergholtz og Mathias Bendix fra Guldborgsund Musikskole sang og spillede tre numre. Foto: Anders Knudsen
Halla fra Libanon var den eneste i familien uden dansk statsborgerskab - indtil nu. Foto: Anders Knudsen
  • Mange af de nye statsborgere har været i Danmark i mange år og taler flydende dansk. Og det endelig at få beviset var en stor oplevelse for dem. Foto: Anders Knudsen
  • Borgmester John Brædder (L) talte varmt om foreninger som et vigtigt fællesskab udover familie og venner og det fællesskab, det er at være dansk statsborger. Foto: Anders Knudsen
  • På grund af covid-19 var der frit valg om håndtryk. Men det var alle nu interesseret i at give. Foto: Anders Knudsen
  • Inden håndtrykket skrev de fremmødte personer under på deres statsborgerskab. Foto: Anders Knudsen
  • Mille Bergholtz og Mathias Bendix fra Guldborgsund Musikskole sang og spillede tre numre. Foto: Anders Knudsen
  • Halla fra Libanon var den eneste i familien uden dansk statsborgerskab - indtil nu. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt