Annonce
Guldborgsund

Centerchef: - Vi er i gang

Forholdene i socialpsykiatriens døgntilbud forklares med dårligt arbejdsmiljø og flere skift i ledelsen.

SAKSKØBING: På nogle afdelinger i Guldborgsund Kommunes socialpsykiatriske botilbud har de siden et skærpet tilsyn kom i januar 2021 haft travlt med at iværksætte planer, sende medarbejdere på kurser og opruste på rengøringen. Man ved godt, at der skal forandringer til. Som Bodil Pedersen, centerchef for socialområdet og dermed øverste ansvarlige for Æblevang, Lindevang og Gartnervænget, siger:

- Vi ser alvorligt på det her, og vi vil rette fuldstændig op på det. Vi har, faktisk før tilsynets afgørelse, været i gang med at finde nye ledere og få gjort noget ved arbejdsmiljøet. Der har for nogle år tilbage været væsentlige problemer i relationen mellem ledelse og medarbejdere. Det tager lang tid at ændre en kultur, og det sætter sine spor, forklarer hun og pointerer, at botilbuddene fortsat er godkendt.

At de socialpsykiatriske botilbud ikke er blevet lukket, kan være et udtryk for at, Socialtilsynet har tillid til, at der en proces i gang. Men som man kan læse på modsatte side, undrer det ekspert på området, professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, Lars Uggerhøj, der mener, at der er stof til en ministerundskyldning i afgørelsen. I den kan man blandt andet læse, at mindst to af borgerne i et af tilbuddene er bange for medarbejderne, fordi de råber ad dem. Til det siger Bodil Pedersen:

- Det er på ingen måde i orden. Det må ikke være kulturen. Når det er sagt, så er personalet kun mennesker. De brænder for det, men det er også et følelsesmæssigt belastende arbejde.

Levn fra gamle dage

Socialtilsynet rejser en kritik af den magtanvendelse, der er på stedet. Det kommer til udtryk i flere tilfælde. For eksempel i et råt sprogbrug, men også i form af aflåste køleskabe. Tilsynet peger desuden på, at medarbejderne ikke ved nok om netop magtanvendelse. Bodil Pedersens reaktion på den kritik er:

- Det med låse er et levn fra gamle dage. De er faktisk ikke aflåst, men sådan kan det jo nemt se ud. Vi er ved at få lågerne udskiftet, så låsene kommer helt væk. I forhold til medarbejderne er de første to hold allerede på kursus i magtanvendelse, og de sidste skal efter påske. Men det er naturligvis noget, der skal følges op på løbende, siger Bodil Pedersen, der også har planer om en diplomuddannelse af medarbejdere, så de bliver klædt ordentligt på med metoder og tilgange til beboerne, der i afgørelsen fra Socialtilsyn Øst også bliver påtalt:

Således udtaler medarbejderne, at de anvender neuropædagogisk metode, men kan samtidig ikke redegøre for metoden, og det ses,at få af tilbuddets medarbejdere har uddannelse indenfor neuropædagogik.

Ifølge Bodil Pedersen har man været i gang med de punkter, tilsynet tidligere har påpeget, men det viste sig at være utilstrækkeligt, og da der havde været en del uro i samarbejdet og mistillid mellem ledelsen og medarbejderne, valgte man at koncentrere sig om at få ro på den del af problemerne først.

- Personalet skal også kunne rumme det. Der har været meget andet, der også har fyldt. Det er ikke en undskyldning, men en forklaring, pointerer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Usle forhold

Socialtilsynet giver i sin afgørelse i alt seks påbud. Det er mere reglen end undtagelsen, at kommunen er blevet gjort opmærksom på problemerne tilbage i 2019. Derfor spørger Folketidende, hvorfor man ikke har skredet til handling noget før?

- Der har været meget ledelsesudskiftning og et arbejdsmiljø, der har sat sine spor. Man har heller ikke haft nok indgående kendskab til, hvad det krævede, eller hvordan man arbejdede i omfang, der var nødvendigt.

Lars Uggerhøj mener, der er tale om usle forhold, der hører til i 60'erne. Hvad synes du om det?

- Jeg synes, det er voldsomt. Vi tager det meget alvorligt, men jeg kan forstå, han tænker det, når han læser afgørelsen uden at kende vores botilbud og stedet. Men den er et øjebliksbillede uden nuancerne.

I mandags sendte Guldborgsund Kommune handleplaner for at genoprette områdets tilbud. Bodil Pedersen forventer kun små rettelser til de planer, så påbuddene og det skærpede tilsyn kan ophæves.

Annonce
Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang