Annonce
Guldborgsund

Delte meninger om Aula

Forældre og elever tog i går fat på folkeskolernes nye kommunikationsplatform Aula, der afløser Skoleintra. Foto: Arkiv

Første skoledag med længe ventet nyt system.

GULDBORGSUND Mandag var første dag, hvor det nye it-system Aula blev taget i brug på landets folkeskoler. Således også på skolerne i Guldborgsund Kommune, hvor den nye kommunikationsplatform mellem forældre, elever og lærere fik en blandet modtagelse.

Skoleleder på Sophieskolen i Nykøbing, Jan Axelsen, er dog overvejende positiv stemt.

- Det har været en blid overgang, men vi har jo også haft en del "prøvesejladser", inden vi gik i gang, der har gjort os godt parate til at bruge Aula. Det har fungeret fint i dag, og appen er også nem at bruge, siger Jan Axelsen, der er godt tilfreds med at slippe af med det tidligere system Skoleintra.

- Det var ret DDR-agtigt. Unødigt besværligt at bruge og svært at navigere i menuerne. Der er Aula mere intuitiv i sit design. Det er meget mere brugervenligt, siger han.

Men i horisonten kan Jan Axelsen se udfordringer.

- Aula giver bedre mulighed for at målrette informationerne, så beskeder kun kommer frem til dem, de er relevante for. Det kan godt være en udfordring at få lært at tilpasse systemet, så informationerne bliver så målrettede som muligt, siger Jan Axelsen, der mandag eftermiddag ikke selv havde oplevet større problemer med Aula og heller ikke havde hørt om forældre, der ikke kunne logge på systemet.

På Nordbyskolen i den nordlige del af Nykøbing er skoleleder Lars Carlsen også overvejende tilfreds med Aula.

- Beskedsystemet virker, som det skal, men skemaer over for eksempel fravær ser noget anderledes ud. Det giver nogle udfordringer. Designmæssigt er Aula god. Det minder om udseendet på Outlook og Facebook, siger Lars Carlsen.

Svært at finde skemaer

Han synes, kommunens medarbejdere har været gode til at gøre overgangen fra Skoleintra til Aula så smidig som muligt.

Flemming Jørgensen er formand for skolebestyrelsen på Ellekildeskolen i Sakskøbing. Han hilser Aula velkommen, men synes ikke, systemet er så brugervenligt.

- Det er svært at finde skemaerne for klasserne, og jeg savner overskuelige ugeplaner, hvor man kan se, hvad eleverne skal lave i de forskellige fag. Det kunne man i Skoleintra. Som jeg har forstået det, kommer det ikke med i Aula. Det er en stor fejl, synes jeg, siger Flemming Jørgensen.

Gitte Vest-Blomberg er lærer på Sundskolen, hvor medarbejderne allerede har været på den nye kommunikationsplatform i et par måneder.

- Aula er efter min bedste overbevisning en stor fordel for alle parter. Aula gør det nemmere at være forældre, fordi platformen gør det let at finde den vigtige viden. Og alt viden om børnene er samlet et sted. Platformen gør dialogen mellem skole og hjem enkel, overskuelig og tydelig. Mit bedste råd til nye brugere er: nyd overskueligheden i informationerne, siger Gitte Vest-Blomberg.

Fredag 25. oktober inviteres alle forældre, der gerne vil have ekstra hjælp til opstarten på Aula, til Forældre-Café på deres børns skole. Forældre kan kontakte deres skolekontor for yderligere oplysninger.

  • Forældre og elever tog i går fat på folkeskolernes nye kommunikationsplatform Aula, der afløser Skoleintra. Foto: Arkiv
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik