- Der er virkelig højt til loftet her

NYKØBING Michel Castenholt vil måske ikke gå så langt som at sige, at det at instruere en revy, heller ikke i Nykøbing, er decideret afslappende.

Men når man som instruktør kan gå hjem klokken 20.00 og ikke have en masse ekstraopgaver om ørerne, så kan det næsten føles sådan.

Manden, der har instrueret revyer i årtier, er ny i Nykøbing. Men i og med at byen i revykredse går under kælenavnet "revykøbing", er det den første association, han får, når han tænker på Sydhavsøernes hovedstad. Revy.

Og der gik ikke længe, før han opdagede, at der var en helt særlig tilgang til teaterformen på teatret.

Michel Castenholt instruerede sin første revy i Gilleleje efter i nogle år at have lavet helt almindelige teaterstykker.

- Det var en fed skole at gå i, dengang i Gilleleje, for der var ingen penge. Man måtte opfinde alt. Og så kommer jeg herned og bliver spurgt: "Hvad vil du have". Og så får man det. Det er skide sjovt at prøve. Jeg har ikke været et sted, hvor der er så højt til loftet.

Her har han ikke behøvet at tænke på scenografi, for det var der allerede en af landets dygtigste til, nemlig Anders D. Jensen. En hel skræddersal har syet kostumer, imens kapelmester og direktør Mickey Pless har taget sig af musikken.

- Det er et meget tjekket sted at være, tilføjer han og forklarer, at holdet skulle lave en teknisk prøve inden premieren.

Her blev alle skift løbet igennem. Og det er ikke sådan, at det vælter med rekvisitter og møblementer på scenen, men der er alligevel meget, der skal spille. Det er en prøve, som altid lidt er en dødssejler at komme igennem, og de fleste forventede, at det tog hele dagen.

- Her tog det to og en halv time. Alle var helt overraskede, og én roste mig for det. Der måtte jeg sige, at det altså var Anders Krøll, der stod for at organisere hele lortet, så det kørte fuldstændig på skinner. Det er noget, man kan på sådan et sted her med de rigtige kræfter.

Michel Castenholt holdt af at komme i teateret som barn, og det var hans forældre, der i 1973 tog ham med til Cirkusrevyen første gang. Det var året, hvor Dirch Passer optrådte med sketchen "Op å då". Resten husker han ikke.

Som voksen begyndte han efterhånden at instruere revyer i Gilleleje, Ganløse og Rottehullet i Svendborg.

Han har også medvirket i Søren Østergaards Zirkus Nemo, hvor han aften efter aften sad i sminken og hørte hovedpersonen selv vælte teltet.

- Jeg fik lige på det tidspunkt et klarsyn, hvor det hele gav mening for mig. At lukke 600 mennesker ind i en sal og give dem en fed oplevelse. Det er det, der er målet helt overordnet.

Det ligger altid Michel Castenholt på sinde at få folk til at grine helt nede fra maven, så de for et par minutter helt glemmer det trummerum, de lever i til daglig.

- Jeg tror, at vi altid har brug for at give slip, og det synes jeg, at en revy skal kunne. En revy skal være sjov, og det er denne her.

I forhold til andre revyer mener Michel Castenholt, at Nykøbing F. Revyen er "visuelt skideflot".

Det er tydeligt for ham, når alle revyer mødes sidst på sommeren til revyernes revy, at hver revy har sit eget univers. Det er typisk kendetegnet ved, hvem der er direktør for revyen, og hvilken smag vedkommende har. Har man været der i mange år, som Flemming Krøll for eksempel har, sætter han et aftryk.

Michel Castenholt peger hen mod fliserne foran teatret med stjerner og navne på dem, der har ejet og bidraget til revyen.

- Det er jo et imponerende lineup, Nykøbing F. Revyen har haft.

Revygenren har længe levet i en konstant mediesnak om, hvorvidt den nu også ville overleve tiden. Og om man bør forny revyerne for at tilgodese et yngre publikum.

Den snak forstår Michel Castenholt ikke.

- Det er noget sludder og vrøvl. For revyerne fornyr sig stille og roligt. Vi andre har også fornyet vores garderobe de seneste 10 år uden at proklamere, at vi vil forny os.

Han tror, at der også i fremtiden er et behov for revy og satire.

- Det er en meget dansk ting, at vi kan tage pis på hinanden og på politikere og myndighedspersoner. Jeg ville være ked af at miste revyen. Ikke fordi jeg så ville miste en arbejdsplads, men fordi det er et stykke dansk kultur.

Han har haft sin nevø og niece med på Rottefælden for at se revyen et år, hvor han selv havde en finger med i spillet. Det var et sted, hvor de normalt aldrig ville have sat deres ben, men da de kom ud, udbrød de, at det også var noget for dem.

- Humor har ingen alder. Jeg kan godt more mig over det samme som en, der er 20 år yngre end mig. Det kan handle om smag, men jeg tror ikke, at det har noget med alder at gøre.

Han oplever et andet tempo i nutidens revyer og en anderledes musik. Teksterne er også friskere.

- Når jeg hører gamle revytekster, tænker jeg, at havde jeg læst den tekst, så ville jeg aldrig have taget den med i en revy. Men så løftes den af at blive udført af Dirch Passer eller Jørgen Ryg og andre kæmpe navne. Og de passede meget bedre til tiden dengang, som på en eller anden måde var mere uskyldig eller naiv.

En revy er bygget op af nogle grundregler. Ligesom når man skal bage en kage. Der har man brug for mel og bagepulver. Hvordan det hele ender, afhænger af teksterne, skuespillerne, og om det er en større eller mindre revy.

Revyer ligner hinanden og så alligevel ikke, mener Michel Castenholt.

Noget af det vigtigste, man kan putte i en revy, er indslag, som man selv som instruktør kan lide. Michel Castenholt føler sig ikke så speciel, at han mener at kunne lide noget, som andre ikke kan.

- Jeg tror, at det, jeg kan lide, er noget, som andre også kan lide. Jeg synes ikke, at man skal lave revy med kold kalkule. Man er nødt til at have hjertet med og tænke, at det er skægt. Ellers tror jeg ikke på det.