Folketidende har spurgt en række af de lokale folketingskandidater, hvad de mener, bliver de lokale temaer i valgkampen.
Nedenfor følger en af kandidaternes synspunkt, og på Guldborgsund-siden kan du læse flere synspunkter. Flere kandidaters synspunkter kan ses på folketidende.dk og i Lolland-Falsters Folketidende i løbet af ugen, ligesom Radio Sydhavsøerne også bringer kandidatsynspunkter.
Søren Langballe, Det Radikale Venstre:
- Det altoverskyggende valgtema bliver de offentlige ansattes arbejdsforhold. Jeg arbejder selv i det offentlige i Statsforvaltningen Sjælland og jeg kan se at vi offentlige ansatte brug for en tillidsreform, så vores arbejde kan blive bedre. Det har i høj grad med Lolland-Falster at gøre, idet forholdsvis mange borgere på Lolland-Falster arbejder i det offentlige.
- I det daglige skal jeg tidsregistrere i tre IT-systemer for at kunne komme på arbejde. Jeg behandler sociale klagesager og groft sagt kunne jeg godt bruge den tid på at behandle nogle sociale klagesager i steedet for at skulle fortælle et IT-system hvad jeg laver lige nu.
- De Radikale vil arbejde for en tillidsreform, hvor en medarbejder godt ved hvordan man skal behandle en borger ordentligt. Det behøver man ikke en masse tidsregistreringssystemer til.