Annonce
Guldborgsund

Digelag overvejer at klage over afslag

Digelaget og Guldborgsund Kommune kriges fortsat, om man må cykle på Det Falsterske Dige eller ej. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Afslag fra Guldborgsund Kommune var forventet.

SYDFALSTER Efter næsten tre måneders sagsbehandling har Det Falsterske Digelag fået afslag på en ansøgning om at lade forbudsskiltene mod cykling på diget stå. Guldborgsund Kommune har samtidig givet digelaget et nyt påbud om at fjerne skiltene.

Afslaget kommer ikke som nogen overraskelse for formanden for bestyrelsen i Det Falsterske Digelag, Søren Bjerregaard.

- Der er intet nyt, og det var forventet, at kommunen gav afslag, siger Søren Bjerregaard, som ikke er på vej ud på diget for at skrue de omstridte skilte ned.

Med afslaget i hånden har digelaget nu mulighed for at få prøvet sagen ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, som tidligere har haft digereglementet til vurdering.

Hvad digelagets næste skridt bliver, besluttes først på et bestyrelsesmøde 27. november.

Digelaget har hyret advokat John Breving fra Plexus Advokater i Sorø til at varetage lagets interesser i den langstrakte må-der-cykles-eller-ej-krig med kommunen, og bestyrelsen afventer advokatens rådgivning ovenpå afslaget.

- Det er klart, at vi overvejer at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Men vi har netop allieret os med en advokat med speciale i naturbeskyttelsesloven for at lytte til hans råd. Så der starter vi, fastslår Søren Bjerregaard og repeterer baggrunden for, at digelaget fortsat vil forbyde cykling.

- Det er en udbredt misforståelse, at det er tilladt at cykle på diget. Byrådet har i sit reglement taget forbuddet mod cykling ud. Men det er ikke det samme som en tilladelse. Det er ikke bare sort og hvidt i denne her sag. Det er der mange, der ikke forstår, og det gør vores opsynsmands arbejde meget svært. Han møder ofte folk, der ikke har respekt for de bestemmelser, lodsejeren har på sin ejendom. Det er grotesk, og vi vil gerne hjælpe ham til at få bedre arbejdsvilkår, siger Søren Bjerregaard.

En anden mulighed, som formanden skitserer, er, at Det Falsterske Digelag undlader at klage og blot lader skiltene stå.

- Vi kan vælge at holde på vores ret til selv at bestemme, sådan som andre lodsejere kan på deres egen grund. Så bliver det nok en politisag. Men det har det jo været længe, siger Søren Bjerregaard med henvisning til, at Guldborgsund Kommune i sommer anmeldte digelaget til politiet for at få skiltene ned.

- Jeg har nu ikke hørt et ord fra politiet endnu. De har nok en del andre ting at tage sig til, vurderer Søren Bjerregaard.

Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune indgav en politianmeldelse 7. august, men politiets jurister har endnu ikke meldt ud, om digelaget har overtrådt lovgivningen.

  • Digelaget og Guldborgsund Kommune kriges fortsat, om man må cykle på Det Falsterske Dige eller ej. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem