Annonce
Guldborgsund

EFTER OTTE TIMER PÅ SKADESTUEN KØRTE MORTEN HJEM UDEN AT HAVE SET EN LÆGE

Kombinationen af ferieafvikling hos personalet og ekstraordinært meget sygdom blandt patienterne skabte en travl torsdag på sygehuset. Foto: Anders Knudsen
Også på Nykøbing F. Sygehus holder personalet sommerferie. Kombineret med ekstraordinært mange patienter gav det en hektisk torsdag, hvor et antal tilskadekommende ventede forgæves på at se en læge.

NYKØBING: Torsdag blev en overordentlig travl dag for personalet på Nykøbing F. Sygehus og en varm dag for de patienter, der ventede i skadestuens venteværelse.

Blandt andet for Morten K. Laugesen, der kørte fra det sydlige Lolland til sygehuset med en skadet finger. Han havde forinden aftalt besøget med lægevagten og var fremme klokken 18.00. Efter halvanden time fandt han ud af, at lægevagten ikke havde fået registreret, at han skulle tilses.

Så klokken 19.30 kom han ind til en sygeplejerske, fik en stivkrampevaccination og besked på at finde en plads i venteværelset, da hun gerne ville have en læge ind over. Her sad cirka seks andre personer. Blandt andet en ung mand, der ifølge Morten K. Laugesen havde ventet i 12 timer efter en bilulykke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men da klokken blev to natten til fredag meddelte en sygeplejerske, at den ene læge, der var på vagt på hele sygehuset, ikke nåede at konsultere de ventende på skadestuen. I stedet fik han hjælp til at lappe fingeren nødtørftigt sammen.

Beskeden om at der ikke ville komme en læge alligevel, skulle de have haft tidligere, og det er super beklageligt.

Peder Gunnar Fabricius, lægefaglig vicedirektør, Nykøbing F. Sygehus

Og det var en ekstraordinært travl torsdag med en kombination af et større indtag af patienter end ellers og et mandefald på personalesiden, forklarer Peder Gunnar Fabricius, lægefaglig vicedirektør på Nykøbing F. Sygehus.

For helt grundlæggende holder sygehuspersonalet ferie i øjeblikket ligesom mange andre. Det akutte fremmøde er dog uændret, så det, sygehusledelsen skærer ned på i sommerperioden, er planlagte aftaler.

- Men torsdag var der ekstraordinært meget sygdom på patientsiden. Derfor var supervisorfunktionen på skadestuen fjernet. Det er en funktion, som bemandes af en erfaren læge, der hjælper med at sikre, at patienterne får hjælp på et højt nok niveau, og strammer det til, så hjælper supervisoren også selv til, forklarer Peder Gunnar Fabricius.

For ikke så længe siden kiggede vi på, hvor lang tid patienter normalt venter på at blive tilset på akutafdelingen. Og i gennemsnit er det tre timer. På enkelte dage kan det være mere eller mindre, men gennemsnittet er tre timer.

Peder Gunnar Fabricius, lægefaglig vicedirektør, Nykøbing F. Sygehus

Han understreger, at patienterne i venteværelset var grundigt tilset og vurderet så hurtigt som muligt efter ankomst. De akutte og slemt tilredte personer var derfor kommet hurtigt ind, imens de, der sad tilbage, var vurderet til ikke at være helt så akutte.

- Men beskeden om at der ikke ville komme en læge alligevel, skulle de have haft tidligere, og det er super beklageligt, siger han.

Presset sundhedssystem

Han tilføjer, at situationen torsdag ikke er et generelt problem.

- For ikke så længe siden kiggede vi på, hvor lang tid patienter normalt venter på at blive tilset på akutafdelingen. Og i gennemsnit er det tre timer. På enkelte dage kan det være mere eller mindre, men gennemsnittet er tre timer.

Morten K. Laugesen tilføjer, at han ikke for alvor var bekymret for sin finger. Han havde tøvet med overhovedet at tage på sygehuset og var i virkeligheden mere bekymret for den unge mand, der ventede efter en bilulykke.

Derudover bebrejder han i højere grad det politiske system frem for sygehuset for at skabe et sygehussystem, der er så presset i ferieperioder.

  • 11_nyk_corona-sygehus3
    Kombinationen af ferieafvikling hos personalet og ekstraordinært meget sygdom blandt patienterne skabte en travl torsdag på sygehuset. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang