Annonce
Stafet for Livet

EN DAG, EN NAT OG EN FÆLLES KAMP

I weekenden var der igen Stafet for Livet på Nykøbings atletikstadion. Foto: Ingrid Riis
Livet blev fejret, mistede blev mindet og weekendens Stafet for Livet i Nykøbing rummede også masser af musik, aktive indslag og ikke mindst masser af "rundemeter" og indsamling til kræftsagen hos de mange deltagere på Nykøbings gamle atletikstadion.

NYKØBING: Lysposer fulde af kærlighed og håb. På en lørdag aften. Det er noget, der traditionelt hænger sammen - i hvert fald hvis man rundede Nykøbings gamle atletikstadion i den forgangne weekend. Her blev musikken og belysningen dæmpet, som mørket faldt på hen mod den lysceremoni, der for en stund gjorde alle deltagere stille ved endnu en udgave af Stafet for Livet.

- Alle har et ar et sted, flyver højt, falder ned, selv de dybeste sår de kan hele. Men i dag har du svært ved at se det. Og det' hårdt.

Sådan indledte sognepræst Anders Martin Lauritsen sin aftentale ved årets lysceremoni. Det skete med lånte ord fra musiker og sangskriver Andreas Odbjergs populære tekstunivers, inden der blev inviteret til et minuts stilhed på stadion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter fortsatte fightere og andet godtfolk på flere runder i nattemørket i det, der endte med at blive et pænt tilløbsstykke endnu engang.

28 hold og det største lokale event

- Vi nåede op på 28 deltagende hold i år, kunne tovholder for holdtilmeldingerne, Martin Olsen, meddele.

Og allerede inden dette års åbningstaler, musikalske indslag fra Nykøbing Garden og fokus på indsamling til kræftsagen samt fejring af livet kunne der 06.54 lørdag morgen tælles til hele 1018 tilmeldte deltagere. Det gjorde på det tidspunkt Nykøbings udgave af Stafet for Livet til den største lokale event i landet. Det holdt i øvrigt hele vejen igennem.

Det gør os faktisk til den største lokale udgave af Stafet for Livet her og nu.

Daniel Kristensen, formand for Stafet for Livet Nykøbing F.

- Vi endte med knap 1100 deltagere og 80 spejdere. Det gør os faktisk til den største lokale udgave af Stafet for Livet her og nu. Men vi må nok regne med, at der kommer en jysk udgave af Stafet for Livet senere på året, hvor deltagertantallet bliver højere, fortæller Daniel Kristensen, der er formand for Stafet for Livet Nykøbing F.

Tidligere har der både været et større deltagerantal og helt op til 40 deltagende hold. Men efter et coronaafblæst 2020 og en reduceret udgave sidste år, var 28 deltagende hold og de knap 1100 deltagere plus 80 spejdere et absolut godkendt resultat for formand Daniel Kristensen.

Sidste års udgave resulterede i øvrigt i et flot overskud på 235.375 kroner, som straks kunne sendes direkte videre i arbejde for konkrete projekter i Kræftens Bekæmpelse.


De syv tegn

Ved Stafet For Livet i Nykøbing var det ikke svært at få øje på foldere fra Kræftens Bekæmpelse, som fortalte deres tydelige sprog om, hvorfor det er vigtigt at sætte fokus på kræft og ikke mindst at opdage sygdommen i tide, så den forhåbentlig kan helbredes.

I folderne blev der henvist til syv tegn, som man bør gå til læge med, hvis man oplever et af dem. De syv tegn er:

1. Hoste eller hæshed, der varer mere end en måned eller bliver værre - eventuelt med blodigt slim eller blodigt opspyt.

2. Knuder eller hævelser, der enten er nye eller som vokser eller forandrer sig.

3. Blod i afføring, urin eller sæd eller fra opkast eller hoste samt blødning fra skeden efter overgangsalderen eller sex og fysisk aktivitet.

4. Ændret afføringsmønster.

5. Vægttab uden grund.

6. Synkebesvær, der bliver værre eller giver smerter, som varer mere end en måned.

7. Modermærker, der ændrer størrelse/form/farve eller som danner skorpe, bløder eller klør i længere tid, samt sår på huden eller i munden, der ikke heler inden for en måned.

Der var stor forskel i ud- og påklædning hos deltagerne undervejs på runderne. Og nogle sørgede for at komme til at svede lidt mere end andre i sommervarmen. Foto: Ingrid Riis
Heldigvis var der mulighed for at blive afkølet undervejs i gåturen eller løbet. Foto: Ingrid Riis
Stafet for Livet i Nykøbing endte med at blive et stort tilløbsstykke med 28 deltagende hold. Foto: Ingrid Riis
Ung som gammel og også midtimellem kunne være med i eget selvvalgte tempo. Foto: Ingrid Riis
Naturligvis blev der holdt godt øje med at notere hver enkelt runde. Foto: Ingrid Riis
De personlige budskaber fyldte også godt op på atletikbanens sorte underlag. Foto: Ingrid Riis
For 50 kroner kunne der købes en lyspose til lysceremonien lørdag aften. Foto: Kim Møller Pedersen
En omgang natbanko blev der såmænd også tid til i løbet af natten til søndag. Foto: Kim Møller Pedersen
  • NYK stafet
    I weekenden var der igen Stafet for Livet på Nykøbings atletikstadion. Foto: Ingrid Riis
  • NYK stafet
    Der var stor forskel i ud- og påklædning hos deltagerne undervejs på runderne. Og nogle sørgede for at komme til at svede lidt mere end andre i sommervarmen. Foto: Ingrid Riis
  • NYK stafet
    Heldigvis var der mulighed for at blive afkølet undervejs i gåturen eller løbet. Foto: Ingrid Riis
  • NYK stafet
    Stafet for Livet i Nykøbing endte med at blive et stort tilløbsstykke med 28 deltagende hold. Foto: Ingrid Riis
  • NYK stafet
    Ung som gammel og også midtimellem kunne være med i eget selvvalgte tempo. Foto: Ingrid Riis
  • NYK stafet
    Naturligvis blev der holdt godt øje med at notere hver enkelt runde. Foto: Ingrid Riis
  • NYK stafet
    De personlige budskaber fyldte også godt op på atletikbanens sorte underlag. Foto: Ingrid Riis
  • For 50 kroner kunne der købes en lyspose til lysceremonien lørdag aften. Foto: Kim Møller Pedersen
  • En omgang natbanko blev der såmænd også tid til i løbet af natten til søndag. Foto: Kim Møller Pedersen
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen