Annonce
Guldborgsund

En gammel ven takkede af

Der var søndag en meget lang kø til isbutikken, men i skyggen fra træet underholdt Kim Sjøgren med violinen. Foto: Maria Glasius Lange

Søndag sluttede to sæsoner med is fra Jørgen Lydolph. Han lukker nu sin butik.

NYKØBING Midt på eftermiddagen havde flere stået i kø i en time, før det blev deres tur til at få en sidste vaffelis fra Jørgen Lydolph. Heldigvis skinnede solen, og tonerne fra Kim Sjøgrens violin nåede ned til de bagerste i rækken.

Men for mange var søndag også en trist dag.

- Jeg er meget ked af, at han stopper. Der er en grund til, at han har haft så mange faste kunder. Han motiverer folk til at komme tilbage. Tidligere på sommeren var jeg forbi med mine sønner klokken 19.30. Selv så sent var der stadig omkring 35 i kø, siger Lene Winther.

På en bænk foran isbutikken nød Katy Holmvard solens lune septemberstråler med veninden Jane Svensson. Da Lydolph havde butik i Nakskov, boede Katy Holmvard der også. Og ved et mindre tilfælde flyttede hun til Nykøbing, da han gjorde det samme.

- Hvis han flytter, er jeg jo nødt til at gøre det samme, siger hun med et let smil.

- Han har en evne til at få folk til at komme igen. Mange fra Hellerup og Gilleleje kommer hertil for ham, og når de nu er her, må de jo leje et sommerhus og tilbringe et par dage her. Han får simpelthen turister til byen. Så jeg har svært ved at forstå kommunen. Havde de været lidt venlige, havde de givet ham en p-plads med hans nummerplade på, siger hun.

Normalt kommer de jævnligt forbi for en is, men denne søndag var det både for isen, for at sige farvel og for Kim Sjøgrens skyld. Flere gæster havde medbragt en festivalstol og placeret den i solen for at nyde en lille koncert.

Kim Sjøgren kender Jørgen Lydolph fra hans tid i Hellerup. De to har kendt hinanden i snart 40 år, og Sjøgren var en flittig gæst i isbutikken, forklarer Lydolph.

Han ærgrer sig over, at situationen er endt, som den nu engang er. Og han har ingen intentioner om at åbne en ny butik i Guldborgsund Kommune, forklarede han et par dage inden sin sidste åbningsdag.

Og det ærgrede flere af stamgæsterne.

- Kommunen vil gerne være erhvervsvenlig, og så ender man med denne situation for en dum p-plads. Rigtig mange er kommet for at sige farvel. Deriblandt mange stamgæster. Han tilhører en generation, der taler med sine kunder. Det er ikke meget butikspersonale, der har tid til det i dag. At møde ham er ligesom at møde en gammel ven, siger Leif og Bente Petersen.

  • Der var søndag en meget lang kø til isbutikken, men i skyggen fra træet underholdt Kim Sjøgren med violinen. Foto: Maria Glasius Lange
Annonce
Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang