En besøgsven kan bruges til mange ting. Han kan eksempelvis fastgøre et lokumsbræt på en rollator og møde op for at tilbyde sit selskabelige samvær juleaften. Alt det nyder Hans Jørgen Larsen godt af, når Bent Kürstein Jensen kommer på besøg.
- Det er ikke benene. Det er balancen, det er galt med.
Hans Jørgen Larsen, der netop har haft 81-års fødselsdag - eller et-års fødselsdag som han selv vælger at formulere det - brokker sig måske rent indledningsvis en anelse over balanceevnen, da Folketidende kigger forbi for at tage pulsen på de gode vibrationer mellem besøgsven Bent Kürstein Jensen og modtager Hans Jørgen Larsen.
De to mænd er efterhånden nået så langt i deres indbyrdes venskab, at snakken går lidt ligesom hos et gammelt ægtepar, hvor der er plads til at brokke sig lidt over tingenes tilstand, inden man går videre til hyggesnakken.
Bent og Hans mødes fast hver fredag, og nogle uger bliver det til to-tre sammenkomster hos Hans i ældreboligen på Vesterstræde.
Er da også lidt glad for Bent
Og hvad snakker sådan to herrer så om, når de mødes hen over kaffen og et enkelt glas portvin.
- Ja, hvad snakker vi om. Bent er jo meget glad for futtog. Er du ikke Bent?
Hans smiler lidt drillende til Bent, der ikke kan løbe fra en fortid som DSB-medarbejder i København.
- Jeg har haft en dame før som besøgsven, og det fungerede rigtig godt. Men jeg er da også glad for Bent, forsikrer Hans, der fik "tildelt" Bent under det, som Hans beskriver som et præsentationskaffebord hos Dansk Røde Kors i Stubbekøbing.
Siden er det gået så godt mellem Hans og Bent, at de sidste år endda holdt jul sammen med masser af god mad og specielt brunkartofler. Men det bliver der ikke noget af i år.
- Nej, for de har jo sløjfet brunkartoflerne i fælleskøkkenet, brokker Bent sig lidt og afslører dermed en mindre krise i det ellers gode forhold mellem besøgsven og modtager.
Den gode stemning vender dog forholdsvist hurtigt tilbage i stuen, da Hans bliver bedt om at nævne et rigtig godt eksempel på, hvor megen glæde man kan have af en besøgsven.
Montering af et lokumsbræt
- Ja, tag nu den rollator dér. Bent var jo så smart og behjælpsom, at han monterede et lokumsbræt på tværs af den, så jeg bedre kan bruge den, fortæller Hans, mens Bent nærmest undskylder sin opfindsomhed lidt.
- Som besøgsven handler det vel bare om at have lidt forståelse for andre menneskers situation og at hjælpe lidt til, lyder det beskedent.
Det viser sig dog, at Bent også ind imellem har ageret chauffør, når Hans ikke har haft overskud til at tage til øjenlæge i Maribo, hvor kravet for at komme i betragtning til kommunalt betalt transport har været, at Hans skulle sidde klar i flere timer, og i den anden ende ikke være klar over, hvor mange timer, der ville gå, før han igen kunne vende næsen hjem mod Stubbekøbing.
Kan snakke om alt
- Der har Bent altså været en stor hjælp, når han har kørt for mig, fortæller Hans og nævner også turene til Stege og traktørstedet Pomlenakke som højdepunkter i samværet med Bent.
- Det vigtigste er, at man kan snakke om alt lige fra storpolitik til mindre ting, mener Bent, mens Hans også peger på den fælles skrivekløe som noget, der snakkes en del om ved kaffebordet.
Mens Hans gerne skriver en kronik eller to, så skriver Bent gerne lidt på en børnebog en gang imellem.
Skulle det knibe med samtaleemner, så kan Hans altid fortælle lidt om sin tid som tandtekniker, mens Bent altså bare er glad for futtog.
Og mon ikke der fremover også lige skal snakkes lidt mere om de dér manglende brunkartofler?
