Annonce
Guldborgsund

Enige kandidater vil have mere affaldssortering

Dansk Folkepartis Bob Nielsen (til venstre), Signe Skovgaard (R) og Flemming Engler fra Alternativet kunne hurtigt blive enige om, at der skal ske noget med affaldssorteringen lokalt, selvom det vil koste penge og besvær. Foto: Anders Knudsen

Falster har mulighed for at blive en grøn ø, lød det fra en af debattørerne ved Folketidendes folkemøde.

GULDBORGSUND Mens nogle emner bar præg af stor uenighed mellem debattørerne og strakte sig længere end den afmålte tid ved Folketidendes digitale folkemøde, var der enighed ved andre emner.

Det gjaldt blandt andet, da byrådskandidaterne til valget i november Bob Nielsen (F), Signe Skovgaard (R) og Flemming Engler (Alt) diskuterede, hvordan det i fremtiden burde se ud med affaldssortering i Guldborgsund Kommune.

I takt med, at klimadebatten fylder mere, er der også kommet større fokus på affaldssortering. Der arbejdes i affaldsselskabet Refa på at implementere nye regler for sorteringen, som i fremtiden skal ske i en række kategorier.

Og disse, reglerne, kommer ikke fra Christiansborg men fra EU, betonede Bob Nielsen.

- Det er os, der kommer til at hænge på regningen, sagde han og uddybede om afvejningen mellem behovet for mere sortering og så udgiften til denne:

- Jeg kan huske, da det kom frem, at de sagde fra statslig side, at det her ville komme til at koste 55 kroner pr. borger. Dansk Affaldsforening sagde, at det ville blive det ti-dobbelte, og nu er vi oppe på det tyve-dobbelte. Spørgsmålet er, hvor det stopper, men der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at gøre noget

Bliver mere besværligt

Signe Skovgaard tvivlede ikke, da hun blev spurgt til, om Refa havde gjort det rigtige ved at være tilbageholdende i forhold til at indføre den nye form for affaldssortering.

- Det synes jeg ikke. Hver eneste dansker leverer 800 kilo affald om året i gennemsnit. Det betyder, at vi har et kæmpe affaldsproblem, og det er 310 kilo mere end gennemsnitsborgeren i EU, sagde hun og fortsatte:

- Jeg er helt enig med dig, Bob, at vi skal have genanvendt mere, og det ligger der også i den her vedtagelse om, at vi skal have genanvendt mere, og vi skal have reduceret vores drivshugasser i 2030.

Aftalen skule, fortalte hun, gøre, at landet samlet set nedsætter drivhusgasserne med 0,7 millioner ton om året, svarende til 280.000 biler, der kører på benzin eller diesel.

- Så det er ikke en lille problematik, så vi skal i gang med at sortere affaldet, tilføjede hun og gav også udtryk for, at implementeringen burde være sket hurtigere.

Også Flemming Engler prioriterede det nye system.

- Der er ingen diskussion om, at det bliver mere besværligt for os alle, og det bliver en fordyrende omkostning for os alle. Der er ikke andet at gøre end at tage det positive i det og sige, at jo mere vi sorterer vores affald, jo mere bliver det til ressourcer i stedet for affald, og det er det, der er nødvendigt for at redde vores klima, sagde han.

- Vi er alle enige, lød det fra Bob Nielsen til ordstyreren i debatten, inden han fortsatte:

- Da jeg var dreng, læssede vi alt ind bagi min fars varevogn, og så kørte vi ned på den lokale losseplads og tømte den. Det var køleskabe, papkartoner, alt, og det blev bare lagt i en bunke. Den virkelighed er der jo ingen af os, der ønsker. Vi ønsker ikke at gå tilbage. Vi ønsker at gå frem - og det med at gå frem, det kommer sikkert til at koste. Alting kommer med en pris, og den pris bliver vi sikkert nødt til at betale.

Signe Skovgaard mener, at der er mulighed for at gøre Falster til en grøn ø.

- Vi skal huske, at vi ligger i et smørhul mellem Europa og Norden, og vi kan få transporteret plastikgranulat ned til Europa og sælge det, eller få nogle virksomheder til at genanvende det her på Lolland-Falster foreslog hun.

Se hele debatten om affaldssortering i valgsektionen på www.folketidende.dk, hvor der i den kommende tid kommer endnu flere politiske debatter med lokale kandidater.

  • Dansk Folkepartis Bob Nielsen (til venstre), Signe Skovgaard (R) og Flemming Engler fra Alternativet kunne hurtigt blive enige om, at der skal ske noget med affaldssorteringen lokalt, selvom det vil koste penge og besvær. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle