Annonce
Guldborgsund

Farten sættes op på Sydmotorvejen

Sydmotorvejen er ved at blive gjort klar til 130 kilometer i timen. Foto: Claus Hansen

Vejdirektoratet er i gang med at opgradere Sydmotorvejen, så fartgrænsen kan øges

NORDFALSTER Nye striber blev onsdag malet på asfalten på Sydmotorvejen lige syd for Farøbroerne. De er det første tegn på, at Vejdirektoratet er gået i gang med at opgradere den cirka 30 kilometer lange strækning fra Farøbroerne til Sakskøbing.

Her må man i dag - bortset fra stykket ved Guldborgsundtunnellen - køre op til 110 kilometer i timen, og det ændres til 130 kilometer i timen, selvfølgelig fortsat med en undtagelse i tunnelen.

Inden hastighedsbegrænsningen kan ændres, skal Vejdirektoratet dog opgradere vejen på forskellig vis. Der skal blandt andet opsættes autoværn, ligesom der skal laves rumleriller langs midterrabatten.

Og som det første er Vejdirektoratet altså gået i gang med at lægge en kantafstribning og male V60-symboler, som markerer den afstand, man som minimum bør holde til forankørende, når man kører 130 kilometer i timen.

Til november begynder arbejdet med autoværnene, og efter planen skal projektet være færdig omkring midt i marts 2021. Der vil dog ikke blive arbejdet på projektet konstant, oplyser ingeniør Melis Wattenburg fra Vejdirektoratets Entreprisestyring Øst.

Det var helt tilbage i 2004, Folketinget besluttede at hæve hastigheden på en række motorveje fra 110 til 130 kilometer i timen.

Efter lang tids debat om muligheden for også at opgradere stykket mellem Farøbroerne og Sakskøbing kom det med i den finanslov, som VLAK-regeringen i 2017 vedtog sammen med Dansk Folkeparti. Her blev der afsat i alt 94 millioner kroner til i perioden fra 2018 til 2021 at opgradere en række strækninger rundt om i landet, og altså deriblandt det stykke af Sydmotorvejen, som turen nu er kommet til.

Ikke til Rødbyhavn

Hvad angår stykket på omkring 25 kilometer mellem Sakskøbing og Rødbyhavn, har Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune og Femern Belt Development tidligere efterlyst, at også denne strækning opgraderes til 130 kilometer i timen. Men det sker altså ikke, selvom strækningen skulle have nye nødspor.

I Vejdirektoratets rapport om det projekt, "Opgradering af E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn" fra 2012, står der således:

"På en række punkter vil opgraderingen af motorvejen muliggøre ønsket om at hæve hastighedsgrænsen til 130 kilometer i timen. Vejdirektoratet vurderer derimod, at afbrudte nødspor og nødrabatter ved broer over motorvejen vil være kritisk i forhold til en sådan ændring af hastighedsbegrænsningen."

Skal hastigheden op på denne strækning, vil det altså formentlig kræve nye broer over motorvejen.

  • Sydmotorvejen er ved at blive gjort klar til 130 kilometer i timen. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem