Annonce
Guldborgsund

Flere sommerhusejere klar til at leje huset ud

Anne Taarnhøj lejer sit private sommerhus i Marielyst ud. Det er fuldt booket sommeren over. Foto: Anders Knudsen

Udvalgsformand Martin Lohse: - Det er fantastisk for hele vores turismesatsning.

MARIELYST Private udlejere melder i stigende grad deres sommerhuse klar til udlejning i sæson 2020, der topper lige nu med kun ét ledigt hus på markedet.

- Man skal ikke give op, hvis man sidder derude og drømmer om en ferie ved Sildestrup eller Marielyst. Det vælter heldigvis ind med nye sommerhuse fra private lige nu, siger bureauchef hos Sol og Strand, Majbritt Sørensen.

Den tendens bekræftes hos konkurrenten Novasol:

- Der er helt sikkert en fremgang at spore blandt private, der vil leje sommerhuset ud lige nu, men vi har behov for endnu flere. Der er virkelig gang i efterspørgslen, understreger Philip Kildegaard, salgsdirektør i Novasol.

Formanden for kultur, fritid og bosætningsudvalget, Martin Lohse (G), er voldsomt glad for fremgangen i antallet af private sommerhusudlejere. Foto: Anders Knudsen

Problemfri udlejning

Anne Taarnhøj er en af de private, der har valgt at leje sommerhuset ud denne sæson. Det er gået over al forventning med bookinger de kommende syv uger, primært fra tyske gæster.

- I starten var jeg lidt bekymret for, om der skulle ske noget med vores elskede sommerhus, om de nu passede ordentligt på det. Så jeg kørte ud og kiggede til det. Jeg må bare sige, det kører fuldstændig problemfrit og professionelt. Vi skal faktisk kun foretage os noget, hvis der skal luges ukrudt eller anden vedligeholdelse, fortæller hun.

Sommerhuset ligger i Marielyst Strandpark og blev købt delvist som en investering. Det er, ifølge Anne Taarnhøj, ikke noget, de kan leve af og heller ikke alene formålet med at leje det ud.

- Vi synes bare, det er et virkelig dejligt hus, som andre gerne måtte få glæde af, forklarer hun.

Det kommer da også som en overraskelse for sommerhusejeren, at bundfradraget for sommerhusejeren er hævet fra 41.800 kroner til 60.000 kroner i indkomståret 2020. Det sker som et led i sommerpakken, der blev vedtaget af et flertal i Folketinget, lige inden det gik på sommerferie i sidste måned.

- Nå, nej, hvor dejligt. Hold da op, udbryder hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glæde i kommunen

Guldborgsund Kommune har ved adskillige informationsmøder forsøgt at få flere private til at leje deres sommerhus ud. Ifølge formanden for kultur, fritid og bosætningsudvalget, Martin Lohse (G), har det givet flere udlejere, men ikke nok. Derfor er de nye udmeldinger fra udlejningsbureauerne en særdeles god nyhed.

- Jeg er voldsomt glad for at høre det. Det er fantastisk for hele vores turismesatsning, jubler han og uddyber:

- Vi regner med, at turismen på Lolland-Falster har en markedsværdi på 2,5 milliarder kroner. Når vi har mange lejere i sommerhusområderne, vil det smitte positivt af på både erhvervs- og kulturlivet. Turisterne bruger penge lokalt. Jo flere turister, jo flere spændende tiltag og arrangementer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ånder lettet op

Bureauchef Majbritt Sørensen fra Sol og Strand er ikke i tvivl om, at der er kommet flere turister.

- Vi havde vores helt store rykind den 27. juni, hvor vi blev væltet bagover. Det er især danskerne, vi ser flere af sammenlignet med tidligere år. De er med til at støtte både os og lokalsamfundet. Det er en stor lettelse, når vi ser tilbage på tiden omkring lukningen af grænserne, hvor vi ikke anede, hvad der skulle blive af os.

At husene fra de private nu også kommer i spil kan få stor betydning for, hvordan sæson 2020 ender med at se ud, så budskabet fra Sol og Strand er klart.

- Det er ret ekstraordinært, at flere melder deres huse til udlejning. Det er vi meget glade for. For at gøre det endnu mere attraktivt har vi faktisk indført en bindingsperiode på kun én måned, siger bureauchefen.

  • Anne Taarnhøj lejer sit private sommerhus i Marielyst ud. Det er fuldt booket sommeren over. Foto: Anders Knudsen
  • Formanden for kultur, fritid og bosætningsudvalget, Martin Lohse (G), er voldsomt glad for fremgangen i antallet af private sommerhusudlejere. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen