Havearbejde blev en nærdødsoplevelse

MARIELYST Måske stod stigen lidt skævt på græsplænen.

Måske fik Mich overbalance, da han rakte sig efter en gren, han ville klippe af et fyrretræ i sin sommerhushave.

Hvad der præcis udløste faldet, ved han ikke. Men et øjeblik efter lå 57-årige Mich Heüman på jorden med et spyd på 36 centimeter i maven.

Vangerne på stigen klappede sammen i faldet, Mich landede ovenpå, og den nederste af tværpindene på stigen forsvandt ind i kroppen på ham.

Han gav sig til at råbe efter hjælp, som gjaldt det livet. For han var sikker på, at døden var nær.

Det var onsdag 24. juli, og Mich Heüman var alene i sit sommerhus på Perleuglevej. Han havde netop vinket farvel til sine børn og børnebørn og ville ordne lidt havearbejde.

- Ikke noget stort. Et par smågrene i lav højde skulle ned. Det var så banalt, fortæller Mich Heüman, som stadig husker hæsheden i halsen, som kom af at råbe på hjælp i det, der føltes som en evighed.

Der gik mellem fem og ti minutter, inden der kom nogen fra nabohusene og fandt ham. På det tidspunkt havde han selv trukket stangen ud af maven.

- Mens den sad i kroppen, tænkte jeg "Det er helt galt det her". Da den var ude, blev jeg endnu mere bange. Jeg var sikker på, at jeg skulle dø af indre blødninger.

Men til sidst dukkede hjælpen op i haven.

Senere har Mich Heüman fået at vide, at folk i de omliggende huse troede, at hans nødråb var en del af en leg med børn i haven.

Blødningen blev forsøgt stoppet med håndklæder og viskestykker, og der blev ringet efter en ambulance.

Den kom hurtigt med morfin og saltvand og besked om, at der ikke var nogen grund til at køre til Nykøbing Sygehus.

Mich Heüman skulle direkte til Rigshospitalets Traumecenter i helikopter.

Politiet afspærrede området, så redningshelikopteren kunne lande på Laxenborg Camping, og Mich Heüman kom om bord på en båre.

- Det var som en film. Jeg prøvede at sige til mig selv, at jeg bare lige skulle ind og syes. Men jeg har aldrig været så bange i mit liv. Jeg spurgte en af lægerne i helikopteren "Dør jeg af det her?". Han svarede kun "Nu flyver vi", husker Mich Heüman, som ikke fandt meget trøst i den melding.

Godt og vel en time efter, at stigen væltede, landede Mich Heüman på taget af Rigshospitalet, hvor en hær af personale tog imod ham.

Scanner, blodtransfusion, mulighed for stomi, operation. Mich Heüman forsvandt i narkosen og var først tilbage et par timer senere.

Operationen var vellykket. Den overlæge, der senere fortalte Mich Heüman om det forløb, han ikke selv husker, slog fast, at Mich er en heldig mand.

Stige-delen på knapt tre centimeter i diameter var skubbet de 36 centimeter ind langs Mich Heümans bugvæg og stoppet kun et par centimeter fra hans hovedkranspulsåre og hjerte.

Efter fire dages indlæggelse blev han udskrevet, og nu passer hjemmesygeplejersker hullet i Mich Heümans mave med nye bandager hver dag.

- Der er 10 af de 36 centimeter tilbage, så det gror stille og roligt sammen. Om en måneds tid er såret helet, og jeg har ikke flere mén, fortæller Mich Heüman, som var hurtigt tilbage på jobbet som teknik- og servicechef i organisationen Lederne.

Mich døde ikke. Han har det godt igen. Men oplevelsen har sat sine spor.

- Mit livssyn har ændret sig. Jeg lå der på græsset og tænkte meget intenst på mine to børn og fire børnebørn. På at jeg slet ikke var færdig med dem. De tanker står stadig meget klare for mig, og jeg har besluttet mig for at bruge mere tid sammen med dem. Jeg elsker mit job, som er som en nummer to familie for mig, men jeg skal også være mere sammen med min nummer et familie, fastslår Mich Heüman.

Han går også og tænker på alle de gange, han har talt om de ting, han vil gøre, når han bliver pensionist.

- Mine nye tanker er, at man ikke skal udsætte noget. Livet er porøst, og man skal huske at glæde sig over det hver dag. Hvis man brænder for noget og vil noget, skal man gøre det nu. Ikke senere, mener Mich Heüman.

Han har også ændret sit syn på havearbejde.

- Det, jeg havde gang i, var virkelig småting. Grene på tykkelse med en finger og en lille stige. Alligevel gik det virkelig galt. Det har givet mig en ny respekt. Man skal ikke arbejde i haven, når man er alene hjemme. Og man skal sikre sig, at sikkerheden er i orden på redskaber og stiger og så videre. Og man skal have en telefon i lommen, så man kan ringe efter hjælp, lyder Mich Heümans råd.

Endelig har Mich Heüman revideret sin opfattelse af, at "systemet" ikke virker i yderkanterne af Danmark.

- Det virker! Jeg fik så hurtig og super professionel hjælp. Jeg var i de bedste hænder, og der var virkelig mange af dem, da jeg havde brug for dem. De mennesker, der reddede mig, gjorde og gør et kæmpe stykke arbejde. Man skal ikke gå rundt og være bange for ikke at få hjælp, når man bor i yderområderne, fastslår han.