Annonce
Guldborgsund

Havnebad skal et skridt nærmere realitet i april

Slotsbryggen er i arbejdsgruppens fokus, når det kommende havnebad skal placeres. Foto: Dennis Bosse

Arbejdsgruppe frygter, at Nykøbings længe ventede mulighed for at bade i havnen drukner i det store havneudviklingsprojekt

NYKØBING Endnu en sommer er på vej, hvor en god del af Nykøbings befolkning drømmer om at kunne tage en dukkert i byen.

Det gør man i høj grad også i den arbejdsgruppe, som i et års tid har skubbet på for at realisere drømmene om et havnebad i Nykøbing.

Og medlemmerne her er klar til at skubbe på én gang til 22. april.

Her mødes gruppen med Guldborgsund Kommune, og gruppens håb er, at mødet bringer projektet et skridt nærmere realiteter frem for drømme, når ildsjælene og kommunen sidder ved samme bord.

- Vi møder op med en konkret plan og er meget opsatte på, at vi i fællesskab skal give processen et boost nu, fortæller Nikolaj Dennis Larsen fra arbejdsgruppen, som har fokus på den million kroner, byrådet i december 2020 satte af til forundersøgelser af mulighederne for et havnebad.

Arbejdsgruppen er hen over vinteren kogt ned til fire personer og består nu af forretningschef hos Business Lolland-Falster Thomas Rasmussen, artdirector hos Pajor Dennis Bosse, arkitekt og direktør hos Morten Bülow Arkitekter Morten Bülow og direktør hos Interlectus Nikolaj Dennis Larsen.

Vil ikke drukne

De fire møder op med planen og et ønske om, at deres projekt får en særstatus i forhold til det store havneudviklingsprojekt, som byrådet også har i støbeskeen.

- Vi har i øjeblikket lidt svært ved at finde ud af, hvor havnebadet tænkes placeret i det store havneprojekt. Vi frygter, at det kan komme til at drukne i de meget store planer, hvis vi ikke sammen med kommunen holder fast i, at havnebadet er sit eget projekt, der skal realiseres hurtigt. Ikke om 10 år, understreger Nikolaj Dennis Larsen.

Guldborgsund Kommune har for nylig søsat et 100 millioner kroner dyrt projekt, der skal skaffe kulturliv, restauranter og cafeer, rekreative miljøer, boliger, overnatning for turister og en promenade til havnen, når en selskabsmodel med private investorer og en internationalt anerkendt arkitekt er på plads.

Havnebads-gruppens plan for 2021

sparring og erfaring fra andre havnebade i Danmark.
afsøge muligheder for, hvordan erhvervs- og foreningslivet kobles på havnebadet.
borgermøder med henblik på integrering og afdækning af ønsker og input.
afdække økonomiske udfordringer og muligheder for projektet.
afdække markedet for, hvilke modeller og muligheder der kan realiseres.
forslag til forretningsmodel for et økonomisk forsvarligt havnebad.
regler og retningslinjer omkring sikkerheden ved et havnebad.
udvikling og bearbejdning af skitser, tegninger og løsninger for et havnebad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inspireret af Odense

En af de helt store udfordringer, der skal findes en løsning på, inden der kan bades i et kommende havnebassin, er forureningen i Guldborgsund.

- Vi tror ikke på, at Guldborgsund bliver renset til et niveau, der gør det til sikkert badevand. Men vi er meget inspireret af Odense Havnebad, hvor man har etableret et særskilt bassin med vand fra vandværket, som bliver renset og kloret, fortæller Nikolaj Dennis Larsen.

I Odense-bassinet er der plads til 300 gæster, som har cirka 33 gange 12 meter at boltre sig på.

  • Slotsbryggen er i arbejdsgruppens fokus, når det kommende havnebad skal placeres. Foto: Dennis Bosse
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet