Havnefogeden sætter en ny kurs

GEDSER Han har sejlet verden rundt op til flere gange. Han er sømand, men i de sidste 20 år har han været havnefoged. Til årsskiftet er det slut, men allerede nu er Gerhard Kähler svær at træffe på kontoret. Han holder nemlig ferie og afspadsering resten af året og tager dermed hul på pensionisttilværelsen.

- Jeg glæder mig, siger han og fortæller, at han og konen allerede har solgt huset i Gedser. De er flyttet nordpå til Jystrup for at være tættere på børn og børnebørn. Men båden bliver liggende i Gedser.

- Min tid som havnefoged har budt på meget positivt. Mange af gæstesejlerne er blevet mine venner, og jeg ser frem til at slippe rollen som myndighedsperson. Man lægger afstand til andre, når man har den rolle. Der er for eksempel ingen, der har set mig drikke en øl, siger Gerhard Kähler.

Det skal nu ikke forstås sådan, at jobbet som havnefoged generelt har været præget af restriktioner.

- Jeg blev ansat under den tidligere Sydfalster Kommune, og der har ikke været de store kampe. Kunne vi begrunde, at vi skulle bruge noget, og var der økonomi i det, blev det efterkommet, lyder det fra havnefogeden med et efternavn, der først og fremmest leder tankerne hen på keramik.

- Ja, vi er i familie, men den gren, jeg tilhører, er gået den maritime vej. Vi havde et lille rederi ved Hamborg, som jeg også selv arbejdede for som ung sømand, fortæller han og vender opmærksomheden mod en tysk sejler, der kommer for at få et stempel i bogen.

-Tschüss, gute Fahrt, lyder det.

I de 20 år, Gerhard Kähler har været havnefoged, er der sket en del. Især på havnen i Gedser.

- Om vinteren var den fuld af fiskerifartøjer, husker han.

Sidenhen gik fiskeriet i stå, men farvandet ud for Gedser er stadig travlt. Ifølge Kähler passerer næsten 100.000 fartøjer årligt, og lodsstationen har derfor nok at lave. De er blandt andet med til at undgå kollisioner som den i 2001, hvor 2.700 ton fuelolie forurende Storstrømmen og Grønsund. Dengang var Kähler netop tiltrådt. Og tiderne er ændret.

-Så er vindmølleparken jo kommet til, konstaterer han.

Jobbet som havnefoged udmærker sig i Gerhard Kählers optik ved at være ganske varieret. En del af det foregår udendørs med pasning af grønne arealer og vedligehold. Kontrol af skibe og opkrævning for brug af havnen. Arrangere optagning af skibe til vinterhalvåret og sørge for, at der er nok diesel i tanken, når der i højsæsonen sælges 3-4.000 tons om ugen.

Man skulle måske tro, at Gerhard Kähler kommer til at kede sig, når han ikke længere skal lave alt det ovenstående. Det gør han ikke. For nu kan han hellige sig sin store passion og levere hjemmerøgede skinker til sultne børn og børnebørn i København.