Annonce
Guldborgsund

KANDIS CHARMEREDE SIG IND HOS TALSTÆRKT PUBLIKUM

Der blev danset ivrigt allerede fra første nummer, da Kandis gik på scenen fredag aften. Foto: Jan Knudsen
Kandis spillede koncert for dem, der har kendt forsangeren fra barnsben, og for dem, der netop har hørt numrene for første gang. De spillede for dem, der synger med i det skjulte og for dem, der brændende ønskede sig at komme med op på scenen. Og måske også fik lov.

SAKSKØBING: Direkte fra Vorbasse Marked drog Kandis videre til det lollandske, hvor pigerne er så yndige, som de frækt bemærkede fra scenen, og hvor et dedikeret publikum tog imod dem.

Med fem minutter til koncertstart stod forsanger Johnny Hansen med sin sorte, similibeklædte jakke henslængt over armen og delte historier med et par af de forreste tilskuere. Flere af dem kører trofast til koncerterne over det meste af landet, og nu kom muligheden altså for at høre bandet i deres egen by.

Inden koncerten i Sakskøbing gav Kandis koncert ved Vorbasse Marked, så musikerne var varme, da de gik på scenen. Foto: Jan Knudsen


Artiklen fortsætter efter annoncen
Bandet har været på tour fra onsdag til mandag, hvor de er tilbage i Nordjylland. Foto: Jan Knudsen

- Man skal se dem, når de kommer så tæt på. Med Kandis får man altid en dejlig aften. De er professionelle, lød det fra Lise Roat fra Holeby, imens hun skabte sit eget dansegulv med Jørgen Jørgensen bagerst på Torvet.

Jeg har kendt Johnny, fra han var et lille barn.

Elly Jakobsen

Ved siden af gik musikerne fra Fire X Larsen og sang med på "Fut i Fejemøget", imens de pakkede udstyret ned fra deres opvarmningsshow, og en familie med to børn med hørebøffer på hoppede rundt på et par store sten.

Man kan synge med på alle numrene, lød det fra et par blandt publikum. Det er derfor, at det er så rart at høre deres koncerter, lød det. Foto: Jan Knudsen


En del børn var også at finde blandt publikum. De fik i en tidlig alder adgang til deres første Kandis-koncert. Foto: Jan Knudsen


En del fans følger gruppen til alle koncerter i landet og har også styr på merchandise. Foto: Jan Knudsen

Syv beboere med en hjerneskade fra Saxenhøj Lindevang havde valgt at tage til koncert med to plejere. En af plejerne tilbød tålmodigt en ældre herre i rullestol en tår fra hans fadøl, imens han lyttede til musikken, og hun selv dansede med til musikken.

- Det er alletiders at kunne tilbyde dem sådan en oplevelse her, siger Heidi Gamst.

Nogle af dem hører musikken i deres hjem, imens andre bare synes, at det er rart at komme ud.

En tradition på scenen

Og imens flere af tilskuerne gav sig selv hen til musikken og dansede med, trippede Anders Pedersen lidt forsigtigt.

Anders Pedersen slog nerverne ned med lidt dans. Foto: Jan Knudsen

Inden koncerten havde Johnny Hansen passeret ham og hans familie, imens de spiste stegt flæsk ved et langbord.

- Hej Johnny, udbrød Anders.

Johnny Hansen vendte sig om, studerede ansigtet foran sig, og sagde så med et smil:

- Hej Anders.

Anders Pedersen har autisme i lettere grad, bemærker hans far Torben Pedersen. Hvert år er han med til Megafesten i Holeby, hvor op imod 450 personer med fysiske og psykiske handicaps mødes over blandt andet en Kandis-koncert. Og det er efterhånden blevet en tradition, at Anders kommer med op på scenen og giver et nummer. For synge, det kan han.

- Men dette er et andet arrangement, så vi ved ikke, om han kan komme op igen. Vi håber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afleverede kassettebånd

Oppe fra scenen forklarer Johnny Hansen, at bandet kørte fra det nordjyske onsdag aften, og at de har lovet at være hjemme igen mandag.

Torvet i Sakskøbing var godt fyldt. Inden koncerten havde 847 personer spist stegt flæsk. Foto: Jan Knudsen 

Man skal se dem, når de kommer så tæt på. Med Kandis får man altid en dejlig aften. De er professionelle.

Lise Roat

Elly Jacobsen har placeret sig på en stol i den ene side af Torvet, hvor hun kan høre musikken og betragte publikum, der lykkeligt synger med.

- Jeg har kendt Johnny, fra han var et lille barn, siger hun så.

Siden 1966 har hun arbejdet i en købmandshandel, og i løbet af årene kom Bjørn Hansen og hans lille søn Johnny forbi hver anden måned for at aflevere det nyeste kassettebånd fra Bjørn & Okay.

- Vi ville gerne høre Kandis, men vi har faktisk været med til alle sommerkoncerterne. Dem støtter vi gerne op om, forklarer hun, og oppe fra scenen lyder musikken fra "Jeg blev forelsket, da jeg var i New Orleans."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den vigtige præsentation

Under pausen bevægede Anders Pedersen og hans familie sig hen mod trappen op til scenen. Det var nu eller aldrig. Han vil gerne synge "Boten Anna". Han kender sangen godt, og det er det nummer, han plejer at synge med Kandis ved Megafesten. Men han danser lidt mindre end før. Han er nervøs.

Ulrikke Mie Jørgensen blev inviteret op på scenen og gav et nummer, og forventningen var ved at sprænge inde i Anders, da nummeret sluttede. Men så kom den. Præsentationen fra scenen.

- Giv en hånd til Anders, råbte Johnny Hansen, og man hørte jubelbrølet fra hans familie bagerst på pladsen, imens musikken til "Boten Anna" blev slået an.

Anders Pedersen blev inviteret med på scenen efter lang tids venten. Og det var et stort øjeblik for ham, da musikken til "Boten Anna" blev slået an. Privatfoto
  • SAK stegt flæsk og Kandis 20
    Der blev danset ivrigt allerede fra første nummer, da Kandis gik på scenen fredag aften. Foto: Jan Knudsen
  • SAK stegt flæsk og Kandis 22
    Inden koncerten i Sakskøbing gav Kandis koncert ved Vorbasse Marked, så musikerne var varme, da de gik på scenen. Foto: Jan Knudsen
  • SAK stegt flæsk og Kandis 28
    Bandet har været på tour fra onsdag til mandag, hvor de er tilbage i Nordjylland. Foto: Jan Knudsen
  • SAK stegt flæsk og Kandis 18
    Man kan synge med på alle numrene, lød det fra et par blandt publikum. Det er derfor, at det er så rart at høre deres koncerter, lød det. Foto: Jan Knudsen
  • SAK stegt flæsk og Kandis 17
    En del børn var også at finde blandt publikum. De fik i en tidlig alder adgang til deres første Kandis-koncert. Foto: Jan Knudsen
  • SAK stegt flæsk og Kandis 12
    En del fans følger gruppen til alle koncerter i landet og har også styr på merchandise. Foto: Jan Knudsen
  • SAK stegt flæsk og Kandis 29
    Anders Pedersen slog nerverne ned med lidt dans. Foto: Jan Knudsen
  • SAK stegt flæsk og Kandis 23
    Torvet i Sakskøbing var godt fyldt. Inden koncerten havde 847 personer spist stegt flæsk. Foto: Jan Knudsen 
  • Anders Pedersen blev inviteret med på scenen efter lang tids venten. Og det var et stort øjeblik for ham, da musikken til "Boten Anna" blev slået an. Privatfoto
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem