Annonce
Guldborgsund

Klimasø er ved at tage form nær Tingsted Å

Maskinerne er i fuld gang med at grave ud til den nye klimasø nær Tingsted Å. Foto: Flemming Keith Karlsen

Skal samle store regnmængder.

NYKØBING Tingsted Å har svært ved at følge med de stigende regnmængder, der forventes i fremtiden.

Derfor får åen nu en hjælpende hånd, så den efter store regnskyl ikke går over sine bredder og laver oversvømmelser. Hjælpen er en såkaldt klimasø, hvor det overskydende vand kan samles. Søen er ved at blive gravet ud, og den kommer til at ligge i den nordlige ende af byen ved Åhave. Beslutningen om at skabe søen blev truffet i marts.

- Vi har brug for et sted til at samle det ekstra vand, vi forventer kommer, og som vi allerede har oplevet en forsmag på. Vi kan ikke udelukke fremtidige oversvømmelser af åen fuldstændig. Men der vil blive færre, end hvis vi ikke lavede den her løsning, lover Magnus Engkær, der er vandløbsbiolog i Guldborgsund Kommune.

Der bliver gravet ud til en sø på cirka 2,5 hektar. Der vil året rundt være vand i totredjedele af søen, der som udgangspunktet vil have en maksimal dybde på to meter. Vandet kan dog stige op til en meter mere og dække alle 2,5 hektar, når regnen for alvor sætter ind. Det vil fungere sådan, at søen bliver forbundet til åen via et overløb. Når vandstanden bliver for høj i åen, vil vandet fylde søen. Når vandstanden i åen falder, vil søen langsomt tømmes ud i åen igen. Det "parkerede" vand vil aflaste pumperne ved Slotsbryggen, i hvad der svarer til to til tre timers pumpekapacitet. Søen skal dog ikke kun have en praktisk funktion som hjælpende hånd til Tingsted Å. Klimasøen skal have sit helt eget liv som centrum i et nyt grønt område.

- Der vil opstå en masse liv i og ved søen. Et liv, vi lader op til naturen selv at skabe. Vi forventer, at især aborre vil kolonisere søen sammen med en masse vandløbsinsekter og forskellige vandplanter, fortæller Magnus Engkær.

Når udgravningen er slut¨, står kommunen med op mod 60.000 kubikmeter jord, der vil komme borgerne til gode.

- Vi har et godt samarbejde med mountainbikeklubben Trailstars Falster, som har foreslået, at noget af jorden kan blive til en mountainbike- og BMX-bane. Så det laver vi. Men det er ikke det eneste, vi får ud af jorden. For området skal også fungere som et attraktivt sted for vilde planter og insekter. Derfor fordeler vi den overskydende jord ud over området, så der opstår et næringsfattigt område, som er perfekt grobund for, at et nyt vildt planteliv kan opstå, siger Magnus Engkær.

Klimasøen bliver anlagt tæt på Bangsebroskoven. Kommunen sørger for, at der også bliver anlagt nye stier, der kan forbinde søen med skoven. Det forventes, at den kunstige sø er gravet ud senest til oktober.

Sådan så der ud på marken i foråret, før gravemaskinerne gik i gang med at grave ud til søen. Foto: Anders Knudsen
  • Maskinerne er i fuld gang med at grave ud til den nye klimasø nær Tingsted Å. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Sådan så der ud på marken i foråret, før gravemaskinerne gik i gang med at grave ud til søen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned og kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin