Annonce
Guldborgsund

Klimatiltag gør Sydfalster vådere - og tørrere

"Badekarsprojektet" ved Bøtø Nor blev startet i 2015, og nu er der afsat penge til en udvidelse. Foto: Anders Knudsen/arkiv

To projekter i Bøtø Nor og Gedesby Strand har fået 1,2 millioner

kroner fra klimapulje til mere våd natur og tørrere sommerhushaver

SYDFALSTER Dyr og mennesker på Bøtø kan se frem til mere natur og biodiversitet. Og sommerhusejere i Gedesby Strand kan se frem til tørrere haver.

Det er målet med to klimaprojekter, som politikerne i Guldborgsund Kommunes teknik, miljø og ejendomsudvalg har godkendt.

Der er afsat en million kroner til at gøre et område på 15 hektar nord for statens vildtreservat vådere og dermed mere naturligt.

Og der er afsat 200.000 kroner til et forsøg med at dræne regnvand væk fra sommerhusene på Porsevej og Cikorievej i Gedesby Strand.

Ved Bøtø Nor skal pengene bruges til at udvide "klimabadekarprojektet", som startede i 2015, hvor kommunen i samarbejde med lodsejere gik i gang med at grave en plasticmembran ned i jorden nær kanalen.

Membranen tilbageholdelser og forsinker vandet, så sommerhusområderne bliver mindre oversvømmede, mens vandet i stedet ledes derhen, hvor det er velkomment.

- Vi har ved brug af jordfordeling fået mulighed for at gøre det lave område nord for vildtreservatet permanent vådt, så vi dels opnår en klimasikring og dels får ny natur og biodiversitet. På lidt længere sigt åbner projektet også muligheder for ny naturformidling og oplevelser for for eksempel fuglekiggere, fortæller leder af Guldborgsund Kommunes naturafdeling, Frederik Cordes.

Våde sommerhushaver

Da himlens sluser åbnede sig i sommeren 2011, var sommerhusejerne i Gedesby Strand og Marielyst nogle af dem, der oplevede skræmmende høj vandstand i deres haver.

Regnvandet stod stille på græsplænerne i ugevis, fordi grundvandet stod så højt, at det ikke kunne trænge ned i jorden. Og fordi de grøfter og kanaler, der skulle lede vandet væk, var groet til og fyldt op med haveaffald.

Siden fulgte et slagsmål mellem kommunen og diverse grundejerforeninger om, hvem der skal betale for dræning af de store sommerhusområder, og regningen endte hos grundejerne selv.

Men projektet i Gedesby Strand kan ses som en potentiel opblødning på den konklusion, forklarer leder af Guldborgsund Kommunes miljøafdeling, Jakob Lysholdt.

- Vi har tænkt over, at det måske kan være en løsning at vende tilbage til tidligere tiders drænkanaler, som man havde som en overfladeløsning på hele Sydfalster. De kan graves i skel og baghaver og andre steder, hvor grundejerne vil lægge jord til. På den måde undgår man store og dyre dræningsanlæg nede i jorden. Det er en alternativ løsning, som vi gerne vil prøve af, forklarer Jakob Lysholdt.

I disse dage mødes han med repræsentanter for Gedesby Strand Grundejerforening for at diskutere mulighederne for et forprojekt ved Porsevej og Cikorievej. De to veje er valgt, fordi de ligger meget lavt og lyser blåt op på kotekort, når det regner.

Bliver projektet med nye grøfter og afvandingskanaler, der leder vandet ud i Sydkanalen, en succes, kan det måske udbredes til flere sommerhusområder, lyder vurderingen fra Jakob Lysholdt.

På hjemmesiden www.klimatilpasning.dk kan man ved hjælp af forskellige kort
og værktøjer se, hvordan klimaet ændrer sig i ens lokalområde.

I Guldborgsund Kommunes budgetaftale for 2020-2023 er der afsat en strategisk pulje på 10 millioner kroner til at fremme udviklingen af klimaindsatser i vores flade kommune.
De 2,5 millioner kroner fordeles i 2020, og heraf går de 1,2 millioner kroner til de to projekter på Sydfalster, mens resten af pengene bruges på tre andre projekter ved Alstrup Strand og i Nykøbing.

  • "Badekarsprojektet" ved Bøtø Nor blev startet i 2015, og nu er der afsat penge til en udvidelse. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies