Annonce
Guldborgsund

Kontrol med brobyggeri skærpes

Det er især støberiarbejde, der er anledning til mange arbejdsulykker, blev det oplyst på samrådet i Folketingets beskæftigelsesudvalg i går. Foto: Anders Knudsen

To ministre var i samråd om arbejdsmiljøet på Storstrømsbroen.

NORDFALSTER Kontrollen med arbejdsmiljøet på brobyggeriet er blevet bedre, men der skal gøres mere endnu.

Sådan lød det fra to ministre, da de onsdag middag var til åbent samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

- Forholdene er blevet forbedret, og der har været en øget indsats fra Arbejdstilsynet, mente Peter Hummelgaard Thomsen (S), der er beskæftigelsesminister.

- Der er kommet nye tiltag, og Vejdirektoratet har øget fokus på arbejdsmiljøet, sagde transportminister Benny Engelbrecht (S).

Begge ministre mente også, at den øgede indsats ville virke, men var også klar til at gøre mere.

Christian Juhl (EL) havde kaldt to ministre i møde om arbejdsmiljøet på det store byggeri af den kommende Storstrømsbro mellem Falster og Masnedø. Foto: Ingrid Riis

- Uholdbar situation

Det var folketingsmedlem Christian Juhl (EL), der havde kaldt de to ministre i samråd.

Det er i øvrigt femte gang, at arbejdsmiljøet på det store byggeri er emne for et samråd.

- Jeg håber, at det bliver sidste gang. Men forholdene er altså stadig ikke i orden, sagde Christian Juhl.

Han pegede på, at Arbejdstilsynet har givet 140 påbud og forbud til det italienske konsortium SBJV, der bygger broen for statens Vejdirektorat.

- Der har været livsfarlige situationer med fare for død, knoglebrud og amputering, sagde Christian Juhl og henviste til en række artikler i Fagbladet 3 F.

- Desuden er tillidsfolk blevet fyret, da de råbte op, og ulykker bliver ikke anmeldt. Det er helt uholdbart, sagde han.

Christian Juhl blev støttet af to partifæller, nemlig Victoria Velasques og Jette Gottlieb.

Sidstnævnte spurgte, om arbejdsmiljø kan fylde mere i udbudsmateriale på byggerier, og det samme gjorde Bjarne Laustsen (S).

- Det er bedre at forebygge end at helbrede, sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Venstre er bekymret

Anne Østergaard Honoré (V) var også bekymret over problemerne i arbejdsmiljøet på byggeriet.

- Forholdene er ikke i orden, og vi havde rejst sagen, hvis ikke Enhedslisten havde gjort det, sagde hun.

Hun var især bekymret over de manglende anmeldelser af arbejdsulykker på byggeriet, og hun spurgte, hvornår man kunne se de skærpelser, som de to ministre i fællesskab bebudede ved sidste samråd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stigning i ulykker

Begge ministre slog fast, at arbejdsmiljøet skal være i orden.

- Folk skal ikke sættes i farlige situationer, og antallet af ulykker skal så langt ned som muligt, sagde begge ministre.

De erkendte, at efter et fald i ulykker i 2019-2020 var antallet igen steget i slutningen af 2020.

- Det skyldes, at man fra at etablere byggepladserne er i gang med at producere store betonelementer. Desuden er der kommet flere ansatte på pladserne, sagde Benny Engelbrecht.

De to ministre nedsatte efter et samråd i 2019 en gruppe, der skulle komme med bud på en bedre kontrol med arbejdsmiljøet på byggeriet.

Blandt disse er, at Arbejdstilsynet skal hurtigere ind, og at der skal være en manual for anmeldelse af ulykker.

- Alle ulykker skal anmeldes, slog Peter Hummelgaard Thomsen fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Større bøder

Ministeren sagde også, at der er mulighed for at afbryde arbejdsprocesser, der er i gang.

- Desuden er bødestørrelsen blevet skærpet op til 87.500 kroner, og det vil slå igenem i 2021, sagde Peter Hummelgaard Thomsen.

Christian Juhl sagde, at den størrelse bøder ikke hjælper.

- Mafiaen er involveret, og de har nok en kasse, der kan betale, mente han.

  • Det er især støberiarbejde, der er anledning til mange arbejdsulykker, blev det oplyst på samrådet i Folketingets beskæftigelsesudvalg i går. Foto: Anders Knudsen
  • Christian Juhl (EL) havde kaldt to ministre i møde om arbejdsmiljøet på det store byggeri af den kommende Storstrømsbro mellem Falster og Masnedø. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle