Annonce
Guldborgsund

Kunderne kommer stadig forbi

Ove Petersen langer ost over disken - også i slud og sne. Foto: Flemming Keith Karlsen

Torvedagene onsdag og lørdag trækker stadig folk til - også i snevejr

NYKØBING Vejret kunne næsten ikke være værre onsdag formiddag. En hård blæst presser slud ind i alle kringelkroge af vintertøjet, som de fleste måske stadig ikke rigtig har fået fundet frem grundet det lune vintervejr, vi hidtil har haft, og himlen er en tung, grå plamage. Men det lader nu ikke til at stoppe al handlen på Torvet, hvor de faste vogne har taget deres vante pladser endnu engang.

Ove Ost, eller Petersen, som der står i de officielle papirer, tager sig god tid til at sludre med den enlige kunde, Charlotte, der skal have noget lækkert med hjem. Der er ikke skyggen af kø foran vognen og godt det samme. Det er vel næsten at forvente på sådan en dag, hvor de fleste øvrige butikker er lukket inditl 17. januar, og vejret grænser til det fjendtlige.

- I dag sælger vi selvfølgelig ikke alverden, sådan må det være. Det kan vi ikke gøre så meget ved. Men de faste kunder kigger heldigvis stadig forbi, og nu hvor 2020 er slut, så kan vi bare se, at det slet ikke har været noget dårligt år for os som omrejsende handlende, forklarer Ove inde fra vognen, hvorfra der helt naturligt er en god afstand til kunderne.

Charlotte Stachurska kunne nok have klaret transaktionen og have fået osten med hjem på relativt få sekunder. Men der går minutter. Ikke fordi Ove arbejder langsomt, men fordi snakken er en del af ritualet.

- Og så kommer jeg selvfølgelig for de gode oste. Det er den bedste ost, du kan få! Det må du ikke være i tvivl om, siger Charlotte Stachurska og slår en latter op.

Hun er fast kunde. Og dem oplever de mange af til torvedagene. Hos Fiskepigerne kigger folk også forbi.

- Selvom butikkerne har været lukket, har vi stadig haft et fint salg. Folk ved jo, at vi er her, og så kommer de også. Jeg tror faktisk ikke, der er den store forskel på i dag og så mange andre dage, fortæller Ilse Bruun Grønbech, medejer af Fiskepigerne.

Mens de andre står i læ i deres vogne, har Torben Sørensen, der har Torbens Frugt og Blomster, ikke samme privilegium. Han står ude i elementerne, men er til gengæld klædt på til det. For det er ikke første gang, han sælger frugt og grønt i snevejr.

- Jeg har før været nødt til at skovle sne, så folk kunne komme til. Så det her er ikke slemt. Men jeg kan sige dig, at det er den dag i løbet af det sidste halve år, hvor jeg har solgt allermindst. Men det går nok.

Torben Sørensen sælger ikke så meget i det dårlige vejr. Foto: Flemming Keith Karlsen
Fiskene er på køl, og det samme er Fiskepigerne onsdag formiddag. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Ove Petersen langer ost over disken - også i slud og sne. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Torben Sørensen sælger ikke så meget i det dårlige vejr. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Fiskene er på køl, og det samme er Fiskepigerne onsdag formiddag. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet