KVINDELIG KUNSTNER MED HESTEKRÆFTER

Nu løfter Fuglsang Kunstmuseum fanen for vigtigheden i at få skrevet en væsentlig kvindelig kunstner ind i kunsthistorien igen og gør det med godt 150 af Anne Marie Carl-Nielsens skulpturer, studier og udsmykninger, der kan ses til 8. januar 2023. Foto: Ingrid Riis

I sit liv besøgte billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen mange gange Fuglsang Herregaard med sin mand, komponisten Carl Nielsen. Nu kommer hun til Fuglsang igen.

Offentliggjort Sidst opdateret

FUGLSANG: Torsdag aften blev danmarkshistoriens mest betydningsfulde kvindelige billedhugger fejret i en åbning med 180 spændte ferniseringsgæster.

Talerstolen var i dagens anledning skiftet ud med en værkstedstrappe som en slags moderne udgave af dem, Anne Marie Carl-Nielsen brugte i sit atelier for at arbejde i de store formater.

Læs også: Lokal fotograf vinder stor pris

Det tog Anne Marie Carl-Nielsen 20 år at færdiggøre studierne og skabelsen af hesten "Flingart". Til gengæld står den på Christiansborg Slotsplads med Christian 9. ovenpå. Foto: Ingrid Riis
En del af skulpturerne er meget store, hvorfor den lille kunstner har brugt store stilladser til at kunne arbejde på sine værker. Derfor er der også et stillads med i udstillingen. Foto: Ingrid Riis


Talerrækken bestod af kurator Emilie Boe Bierlich fra Glyptoteket, der er initiativtager og har forsket til udstillingen, efterfulgt af skuespiller Lotte Andersen, der læste et brev op fra Carl-Nielsen-ægteparrets korrespondance.

Skuespiller Lotte Andersen læste et brev fra Anne Marie Carl-Nielsen til sin mand, skrevet imens hun befandt sig i Tyskland og studerede heste. Foto: Ingrid Riis

Til sidst takkede museets direktør, Anna Schram Vejlby, de involverede samarbejdspartnere og tilskudsgivere, inden de indbudte gæster blev tilbudt på et glas bobler og oplevede udstillingen på egen hånd.

Læs også: - Jeg har altid haft krudt i røven

Iscenesat i hvidt

I udstillingen kan man stifte bekendtskab med den kompromisløse kunstner, der høstede stor anerkendelse i Danmark og udlandet i sin samtid, men siden havnede i skyggen af sine mandlige kolleger og husbond.

Der var både meget store og meget små værker. Foto: Ingrid Riis
En havfrue havde hun også på sin skaberliste. Foto: Ingrid Riis
Kunstneren har skabt et væld af dyr og mennesker med sine varme hænder. Foto: Ingrid Riis
Cirka 180 inviterede mødte op til ferniseringen torsdag aften. Foto: Ingrid Riis
Direktør Anna Schram Vejlby bød velkommen og takkede en lang række personer og organisationer for, at denne udstilling kunne lade sig gøre. Foto: Ingrid Riis


Udover at stå bag Rytterstatuen af Kong Christian 9. og bronzeportene til Ribe Domkirke har Anne Marie Carl-Nielsen levendegjort et væld af dyr og mennesker med sine varme hænder, der har sat tydelige spor i leret.

De bittesmå og de kæmpestore skulpturer er iscenesat hvidt-i-hvidt i museets store sal, der også midlertidigt har fået nyt hvidt gulv.

Læs også: Galleri gør klar til at åbne