VIGTIG UDSTILLING AF DEN LILLE STORE BILLEDHUGGER

Hun var ikke særlig stor. Kun 155 centimeter høj. Men i sin samtid var Anne Marie Carl-Nielsen den største indenfor sit fag som udøvende kvindelig billedhugger.

Internationalt anerkendt for sine imponerende værker, men i eftertidens kunsthistorie så skammeligt gemt af vejen, at kun særligt interesserede kender til hendes liv og virke.

Det råder Fuglsang Kunstmuseum nu heldigvis bod på med en udstilling, der bærer hendes navn, og som havde fernisering torsdag. En udstilling, som tidligere har været vist på Glyptoteket i København og på Ribe Kunstmuseum.

Nu er turen så kommet til vores landsdels smukke museum, hvor Anne Marie Carl-Nielsens værker kan betragtes frem til 8. januar næste år.

Læs også: Stærk kvinde, stærk kunst

Det er der al mulig god grund til at gøre. Først og fremmest på grund af værkerne, der præsenteres illuderende et af de værksteder, som hun arbejdede i.

Men også for at se, hvilke skatte vi alle kunne risikere at være gået glip af i den mandsdominerede, forkvaklede køns politiks hellige navn. Også derfor er Fuglsang Kunstmuseums aktuelle udstilling så vigtig.

For samtiden var hård ved den ”lille” dame, som dog heldigvis besad en kæmpe stædighed til at skabe på trods.

Da hun anmodede en af datidens mest betydningsfulde billedhuggere, Vilhelm Bissen, om at blive elev hos ham, afslog han med den enkle begrundelse, at hun var kvinde.

Tankevækkende er det også, at Glyptoteket ikke ejer et eneste arbejde af Anne Marie Carl-Nielsen.

For selv om flere af hendes arbejder føjer sig smukt ind i den kunst, som Carl Jacobsen skattede så højt, så var bryggeren altså ikke til værker skabt af kvinder.

Det er Fuglsang Kunstmuseum derimod. Museet satser i disse år på især at erhverve kunst skabt af kvinder. Man har således sidste år erhvervet to figurer i bronze, som kan ses på den aktuelle udstilling, nemlig ”Brummende tyr”, som Anne Marie Carl-Nielsen skabte i 1894 og ”Kentaurpige” fra 1902.

Sidstnævnte skulle efter sigende være med Nielsen-familiens stuepige, Marie Møller, som model - kvinden som husbonden Carl Nielsen stod i forhold til, og som gjorde, at Anne Marie Carl-Nielsen ville skilles fra sin komponistmand.

”Brummende tyr” er udstillet i den ene af tre montre, som rummer en række dyr i bevægelse, som Anne Marie Carl-Nielsen var så fascineret af og som hun skabte særdeles naturtro. Og med ligefremme navne som ”Pissende hoppe”, ”Pattende kalv”, ”Glammende ørn”, osv.

Dyr, som hun huskede dem fra sit barndomshjem i Sønder Stenderup ved Kolding, og - ikke mindst - i studier under de mange besøg, som hun og resten af familien Nielsen aflagde hos familien de Neergaard på Fuglsang.

Miniature-værkerne i montrerne er lige så smukke at nærstudere, som de store værker i de tre udstillingssale er imponerende. Centralt i det store rum står en gipsmodel af Christian den 9. til hest - statuen som står på Christiansborgs Ridebane.

Interessant er det at se, at modellen er udstyret med den sokkel beklædt med figurer af borgere og arbejdere, som det færdige værk var tiltænkt. Men som blev skrottet undervejs. En del af de modeller er tillige udstillet.

Imponerende er også modellen af ”Dagmarminde”, et monument over Dronning Dagmar som står på Ribe Slotsbanke.

En gruppe magtfulde kvinder på egnen pegede på Anne Marie Carl-Nielsen som den rette til at udføre denne skulptur. Hun var allerede forbundet til byen igennem sit arbejde med portene til Ribe Domkirke.

Som der står på en af de forklarende tavler ved modellen: ”Dronningen står i stævnen på et skib, skuende ind mod Ribe by. Vadehavsvinden får slør og kjole til at bølge op omkring hende”.

Den udstillede model i gips fremviste Anne Marie Carl-Nielsen på Den Frie Udstilling i 1913.

Udstillingen Anne Marie Carl-Nielsen er omfattende i såvel mængde som motivvalg. Her er heste og havfruer, dyr og fabeldyr, antikke kopier fra Akropolis og naturligvis også en enkelt buste af hendes mand, komponisten Carl Nielsen.

Plus dennes dødsmaske, hvor man, hvis man går helt tæt på, kan se enkelte af komponistens øjenbryn, som har siddet fast i den våde gips.

Så mine damer og herrer: Carl Nielsens dna befinder sig i øjeblikket på Fuglsang Kunstmuseum.

Hvilket absolut ikke er den vigtigste grund til at besøge særudstillingen om Anne Marie Carl-Nielsen.

Vigtigst er at se og fornemme den sublime kunst, som den lille store kunstner skabte til glæde for sin eftertid. Og som er med til at genetablere hendes navn i kunsthistorien, hvor det rettelig hører til.