Morens død ændrede alt: Nu driver de begge en butik i barndomsbyen

Det lå ikke i kortene, at søstrene Ditte Jeppesen og Mette Larsen begge skulle vende tilbage til Marielyst og drive butik. Godt nok husker de tilbage på somrene med travlhed i forældrenes butik og sand mellem tæerne med stor glæde. Men med syv år imellem sig har de oplevet det en anelse forskudt. Historien om de to søstre er ikke en historie om  livslang nærhed. Det er rettere historien om at bære forældrenes værdier videre i et område, der har betydet så meget for dem alle.

- Vi havde egentlig ikke mere end barndommen til fælles, og den var man tvunget til at have sammen, så vi har da haft perioder uden at tale ret meget sammen, fortæller lillesøster Mette, der er eventyreren i relationen og i flere år har boet i udlandet. Nu driver hun Butik Hos Mette på Marielyst.

Helt det samme behov har Ditte ikke haft.  Hun stiftede familie og slog sig ned . Derfor var afstanden mellem de to søstre ikke blot i år og kilometer, men også i livsvalg og i indretning af familielivet, fortæller Ditte, som i dag driver Butik Du Mille på Marielyst.

- Men vores familie er ikke ret stor, så da vi begge fik børn, fik vi mere tilfælles, og behovet for at dyrke familierelationerne blev vigtigere for os begge, pointerer hun.

- Det hjalp også, at jeg kom hjem, griner Mette.

Særligt afgørende for relationen blev det,  da deres mor tog langstrakt afsked med livet, og coronatiden isolerede de to søstre på hendes plejehjem.

- Hun havde alzheimer, og i december 2020 lagde hun sig for døden. Hun var ikke herfra, og havde ikke anden familie her end os piger, så hun var meget afhængig af os, fortæller Mette.

Læs også: Magtesløse Manja "har lyst til at give op:" - Der er ikke nogen, der kan bo i huset

Udover alzheimer havde moderen også kræft - og 9. december 2020 fik Ditte en opringning fra plejehjemmet i Stubbekøbing

-Når man ikke har prøvet den slags før, tænker man bare på, om man når det?, husker hun.

På trods af at det var under corona-epidemien, og besøg på plejehjem var ekstremt restriktive, fik begge søstre lov til at tage afsked med deres mor. Under forudsætning af at de blev på plejehjemmet. De gik ind af døren på Præstemarken i Stubbekøbing med forventningen om hurtigt at forlade det igen.

- Jeg var højgravid, og efterlod min store søn hjemme i forventning om, at jeg ville være hjemme igen efter skoletid. Ditte havde travlt med julehandlen på jobbet i Næstved Storcenter og meldte ind til sin chef, at hun tog resten af dagen fri, men regnede med at være tilbage jobbet igen dagen efter, erindrer Mette.

Men moderens stærke hjerte gav ikke op så hurtigt.

- Dittes mand måtte hente børn i København og stille en taske med rent tøj og tandbørster til os. Det var helt surrealistisk at være sammen på sådan et plejehjem, hvor demente vandrede ind og ud. Vi blev overtrætte og kom helt ud på kanten sammen, husker Mette

-Vi kom tæt på hinanden der. Vi fik grinet og grædt og talt om en masse, imens vi holdt mor i hånden og kiggede i gamle fotoalbum med billeder fra vores barndom, ikke mindst på Marielyst. Det fik os til at længes efter det område, supplerer Ditte.

Afskeden var fredfyldt, men da det stod klart, at deres mor ikke ville forlade dem med det samme, fik de lov til at hente mad og gå ture sammen. Den 16. december gav moderen endelig slip, og de to søstre kunne gå hver til sit. Det gjorde de bare ikke.

- I tiden efter holdt jeg meget af at tage til Marielyst og hjælpe Mette i hendes butik, når jeg havde fri. Og efterhånden voksede lysten og modet til at tage springet til selv at åbne en butik. Tilfældigheder gjorde, at jeg fik muligheden for at overtage butik Du Mille og drive den videre i min ånd.

I foråret 2021 har de to søstre pludselig begge hjemme på Marielyst igen. Mette flytter sin butik ned på torvet, og Ditte overtager Butik Du Mille i juni.

- Der er sket noget med mig, efterhånden som jeg er blevet ældre. Marielyst betyder mere. Også det med med at vores forældre havde butik her engang, siger Ditte - og Mette supplerer:

- Vi har en fælles interesse i at passe på Marielyst. Det er også i fars ånd, vi gør det. Han stod vagt om, at man skulle være tro mod sig selv. Hvad der gjorde en glad og gav livet indhold. Det føles lidt som om, at vi får lov at føre nogle af de værdier videre.

Helt konkret er der opstået en hverdagsnærhed, de to søstre imellem. De taler sammen hver dag, hjælper hinanden med varer og kørsel til genbrugspladsen. Igennem barndommens gade.