Annonce
Sydfalster

Naboer er ikke overraskede over udfaldet

Trampoliner som denne, men også vildmarksbade, indre volde og randbeplantning omkring egen grund er et brud med de eksisterende forhold i Feriebyen, som blandt andet er beskrevet i en tinglyst deklaration for området. Foto: Anders Knudsen
Sommerhusejere mener generelt, at borgmester burde holde ord.

MARIELYST: Det var ikke nemt at finde ejere af sommerhuse i Marielyst Ferieby, da Folketidende lørdag besøgte området. Håbet var at få ejere af nye og gamle huse i tale i kølvandet på nyheden om, at de nye huse alligevel ikke bliver revet ned.  Hvad synes de om det? Og hvordan går det egentlig med naboskabet?

Oppe ved de rødmalede huse i Feriebyen kommer en lille familie gående. De er lokale og kender hele forhistorien, men har ikke lyst til at kommentere yderligere på den seneste udvikling.

Ikke overrasket

Jan Buch ejer et af de gamle huse i Feriebyen. Han bruger det mest til udlejning i sommerhalvåret og har derfor ikke selv oplevet problemer med støj ved de nye huse. I øvrigt tror han også, at ungdommen hellere vil bo tættere på Torvet. Nyheden om, at de nybyggede sommerhuse skal blive stående, kom ikke bag på Jan Buch:

- Det vidste jeg godt, de ville. Alt andet ville være et forfærdeligt spild af ressourcer. Men derfor har jeg stadig et problem med, at man har sagt, man ville rive dem ned og nu alligevel ikke vil gøre det. Man skal holde, hvad man lover, siger han.

Jan Buch har hele tiden ment, at husene burde blive stående, da alt andet vil være et ressourcespild. Han finder det dog problematisk, at borgmesteren ikke har holdt, hvad han lovede i valgkampen. Foto: Anders Knudsen

Inde på fællesområdet har tre voksne taget en håndfuld børn med på legepladsen. Den er kun for områdets beboere, står der på et skilt. Heller ikke de vil have deres synspunkter i avisen.

Blandt de nye sommerhuse er det kun rengøringspersonale og en enkelt tysker, Folketidende møder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ærgerligt og tarveligt

Lige på den anden side af den ydre vold mod syd er Louise Ømann ved at sætte sig til frokostbordet. Heller ikke hun er overrasket over udmeldingen om, at de store nabohuse alligevel ikke skal rives ned.

- Nej, men jeg synes, det er smadderærgerligt og tarveligt, at man bliver valgt på noget, og man så ikke holder ord.

Louise Ømann er opmærksom på en dem og os kultur i området, men vurderer i øvrigt ikke, at der er et naboskab at arbejde på, når naboerne er nye hver lørdag. Foto: Anders Knudsen

Louise Ømann fortæller, hvordan der plejede at være vilde dyr, som kom helt tæt på hendes hus. Nu er der i stedet ved at opstå en sti, der går lige forbi hendes terrasse, for det er den korteste vej til købmanden.

- Der er sket flere ting, som ikke var en del af aftalen. For eksempel de volde, der er inde i det nye område. Det er ærgerligt, når man er i et historisk område, at man ikke indretter sig mere efter det, men sådan er det mange steder, når investorer og udviklere kommer til.

Det er ærgerligt, når man er i et historisk område, at man ikke indretter sig mere efter det, men sådan er det mange steder, når investorer og udviklere kommer til.

Louise Ømann, ejer af et af de oprindelige huse i Feriebyen

Hvordan går det med naboskabet?

- Det er der ikke noget af. Husenes bliver jo udlejet, så der er nye naboer hver uge, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hænger på det

Arbejdet med en ny lokalplan lander efter byrådsmødet formentligt igen hos teknik-, miljø-, og klimaudvalget, hvor Annemette Schønberg Johnsen (SF) er formand. Hun har hørt om vanskelighederne ved lande de nye naboer i området.

- Det danner præcedens, at man vil parkere og have hegn og hække. Det er ikke ønskeligt, for så mister Feriebyen  helt sin bevaringsmæssige værdi.

Hun fortæller, at det tidligere byråds skitse over en ny lokalplan var ret løs. Ifølge hende skal der mere styring til.

- Nu hænger vi på det og må sørge for at rydde op.

Sagen kort

I januar 2021 afgjorde Planklagenævnet, at 10 sommerhuse ved Marielyst Ferieby ikke kunne rummes af lokalplanen. En ny skulle udarbejdes, eller husene skulle rives ned. Efterfølgende samlede Venstre og Guldborgsundlisten flertal for igangsættelsen af en ny lokalplan, hvor mindre fysiske tilpasninger på udearealerne også indgår.

I september 2021 mødtes Guldborgsund Kommune og naboer til de store sommerhuse så i byretten i Nykøbing, og 17. november blev kommunen frifundet for to rejste påstande. Den ene, at Guldborgsund Kommune var forpligtet til at lovliggøre de 10 sommerhuse fysisk og i tilfælde af, at sagsøgere ikke fik medhold i dette, da kunne kommunen pålægges at udbetale erstatning til naboerne.

Simon Hansen (S) sagde flere gange under valgkampen, at de store sommerhuse skulle rives ned. Onsdag før påske kom det frem, at man efter en ny juridisk vurdering vil lade dem stå. 

  • Syd Ml poolhuse06
    Trampoliner som denne, men også vildmarksbade, indre volde og randbeplantning omkring egen grund er et brud med de eksisterende forhold i Feriebyen, som blandt andet er beskrevet i en tinglyst deklaration for området. Foto: Anders Knudsen
  • Syd Ml poolhuse16
    Jan Buch har hele tiden ment, at husene burde blive stående, da alt andet vil være et ressourcespild. Han finder det dog problematisk, at borgmesteren ikke har holdt, hvad han lovede i valgkampen. Foto: Anders Knudsen
  • Syd Ml poolhuse10
    Louise Ømann er opmærksom på en dem og os kultur i området, men vurderer i øvrigt ikke, at der er et naboskab at arbejde på, når naboerne er nye hver lørdag. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Annonce
Annonce
112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift