En ny Østerbro Skole er en realitet. Nu kommer arbejdet med at skabe den.
NYKØBING Byrådssalen var fyldt til bristepunktet, da et stort politisk flertal torsdag aften vedtog en omdiskuteret skolesammenlægning på Østerbro.
23 stemte for, fem stemte imod, og en enkelt, Maibritt Mathiasen valgte at stemme blankt.
- I burde skamme jer, lød det fra en mor, da stemmerne var optalt, og hun forlod derefter byrådssalen.
Debatten mellem politikerne om sammenlægningen varede en time, og Dansk Folkepartis René Christensen forsøgte at få afstemningen udsat. Det blev stemt ned, og derfor bad han om at skubbe beslutningen af selve matriklen til næste byrådsmøde, så man fik tid til mere dialog. Dette blev også stemt ned.
Simon Hansen, der som formand for børne, familie og uddannelsesudvalget har stået i spidsen for forslaget, oplever, at Lindeskovskolen i årevis er blevet fravalgt. Og ifølge tidligere års kvalitetsrapporter er det uden en indlysende faglig grund.
- Det skyldes negativ historiefortælling, som vi ikke oplever, er retfærdig. Det har stået på for længe. I Folketidendes arkiv kan man se, at det blev diskuteret tilbage i 2001. Det er på tide at handle, imens vi har de rette forudsætninger, forklarede han i sit oplæg.
Han forklarede samtidig, at han ikke brød sig om retorikken fra René Christensen om, at børnene fra Østre Skole bliver forsøgsdyr, der skal tvangsdeporteres.
- En skolesammenlægning kan ikke stå alene. Den økonomi, som skolerne har i dag, har de også i morgen. Man vil se øget holddeling, og undervisningen kan blive mere niveauopdelt, hvilket vil være til fordel for både stærke elever, og for dem, der har brug for mere hjælp.
Venstre bakkede også op om planen.
- Hvad skaber en god skole?`Mursten eller mennesker? Vi anerkender, at der er følelser i mursten. Man er glad for sin matrikel, men vi er fuldt fortrøstningsfulde over, at dem, der skaber en god skole i dag, også gør det i morgen, lød det fra Ole K. Larsen.
Annemette S. Johnsen fra SF ser frem til at få ryddet op i fordomme. Hun forstår folks bekymringer, forklarede hun tilhørerne.
- Men det er politikernes opgave at se ud over personlige præferencer og historik og se på, hvad der gavner byen bedst. Det koster lidt flere penge at sætte Lindeskovskolen i stand, og jeg håber, at de kommende budgetaftaler vil afsætte penge til renovering, for det ser slidt ud nu. Men vi vil sikre et godt, sund og lærerigt miljø for børn og personale.
Lettere at læne sig tilbage
Tilhørerne holdt sig ikke tilbage med tilråb og kommentarer, og da alle partier havde været ved mikrofonen, tog borgmester John Brædder ordet:
- Jeg vil gerne slå en ting 100 procent fast overfor jer, der er tilstede i dag: Det her er en beslutning som vi træffer, fordi vi er valgt til at være politikere og have ansvarligihed for hele Guldborgsund Kommune. Det havde været lettere at læne sig tilbage for at se, hvad der skete ude i området. Det er det, vi har gjort i de sidste otte-ti år. I stedet er der opstået et Østerbro-område, hvor der er et dem og os. Og det kan vi ikke være tjent med, sagde han.
Han betegner beslutningen om en skolesammenlægning som en chance for at gøre noget for at styrke området.
- Beslutninger i byrådet er ikke altid populære. Men vi vil hjælpe med til at få hele området til at fungere. Meningen med denne beslutning er, at vi vil skabe en superskole på Østerbro. Det kommer vi til med jeres hjælp. Og med hjælp fra kommunen og os politikere, som mener det her. Så kan det godt lade sig gøre, sagde han.