René Christensen højest på lønningslisten

GULDBORGSUND: Dobbeltmandater sikrer folketingspolitikere løn på ministerniveau

Politikere ser ikke noget problem i millionlønningerne, mens forsker vil begrænse mulighed for ekstravederlag.

Flere folketingspolitikere får en samlet løn tæt på en minister i regeringen, skriver Altinget.

Det opnår de ved at udvide deres politiske arbejde på Christiansborg med et mandat i lokal- eller regionalpolitik.

Det viser Altingets gennemgang af de 24 folketingspolitikere, der aktuelt har et dobbeltmandat.

Heraf tjener de 15 politikere en samlet årsløn på over en million kroner på deres politiske arbejde.

Topscoren er René Christensen fra Dansk Folkeparti, der også er valgt til byrådet i Guldborgsund Kommune. Her har han titel af både viceborgmester, udvalgsformand, næstformand i økonomiudvalget samt næstformand for det lokale forsyningsselskab.

Det sikrer ham et årligt vederlag på de samme 1,3 millioner kroner, som regeringens menige ministre tjener.

- Jeg har det ikke på nogen måde dårligt over at modtage de her vederlag. Hvis ikke jeg tog de poster, så var der nogle andre, som havde gjort det. Og jeg synes, at jeg godt kvalificeret til både de ansvarsposter, jeg har, siger René Christensen til Altinget.

Han lægger dog heller ikke skjul på, at lønnen også har en betydning.

- Pengene er også en motivationsfaktor. Det tror jeg, det er for alle. Men det kan ikke gøre det alene.

Yderligere fem folketingspolitikere ligger lige i hælene på regeringens ministre med en årsløn på godt 1,2 millioner kroner årligt for deres politiske arbejde.

Eftersom dobbeltmandater stort set udelukkende er tilladt i borgerlige partier og Radikale, er det også her, man finde politikerne med de største ekstraindtægter på deres politisk bijob.

Formålet med de lokalpolitisk vederlag er at frikøbe folk fra deres civile arbejde, så de i højere grad kan prioritere deres politiske virke.

Derfor mener statskundskabsprofessor Robert Klemmesen fra SDU, at man bør overveje at indføre en form for modregning, så det ikke i større stil vil være muligt at supplere sin folketingsløn med andre politiske vederlag.

- Det vil også give større transparens. For når politik og privatøkonomi blandes direkte sammen, så opstår der let - berettiget eller uberettiget - en mistillid til motiver, som er grundlæggende usund, siger han.