De italienske firmaer, der står bag byggeriet af den nye Storstrømsbro, kommer ikke til at tjene på opgaven. Byggeriet bliver en underskudsforretning, og oveni er byggeriet blevet forsinket i en grad, så Vejdirektoratet - som har bestilt broen - kræver 200 millioner kroner i bod.
SBJV har omvendt rejst krav om merbetaling, men parterne har indtil videre ikke kunnet blive enige. Og hos Vejdirektoratet frygter man, at udsigten til tab kan få firmaet - Storstroem Bridge Joint Venture I/S (SBJV) - til at opgive at færdiggøre broen.
Det er politikerne i Folketingets transportudvalg blevet orienteret om på et lukket møde 29. marts, og det er nu kommet offentligt frem, efter at Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har spurgt til sagen.
- Det er ærgerligt, vi er kommet i den situation, men jeg synes, det er vigtigt, der er klarhed og åbenhed om det overfor borgerne. Derfor har jeg stillet spørgsmålene til ministeren, så folk kan se det, forklarer han.
Et lukket møde
”Med meget stor afstand mellem parternes vurdering af de rejste krav kombineret med, at der for entreprenøren er tale om en tabsforventning og likviditetsudfordringer i forbindelse med gennemførelsen af entreprisen, er der således en risiko for, at entreprenøren ikke kan opretholde den nødvendige fremdrift og ultimativt en potentiel risiko for, at entreprenøren forlader projektet. Hvis entreprenøren forlader projektet, vil det med al sandsynlighed påføre projektet større forsinkelser. Vejdirektoratet har på et lukket møde i Transportudvalget den 29. marts 2022 orienteret om dette samt om foreløbige overvejelser, der kan bidrage til at fastholde entreprenøren på projektet uden at entreprenørens krav dermed accepteres.”
Trine Bramsen (S), transportministerMed meget stor afstand mellem parternes vurdering af de rejste krav kombineret med, at der for entreprenøren er tale om en tabsforventning og likviditetsudfordringer i forbindelse med gennemførelsen af entreprisen, er der således en risiko for, at entreprenøren ikke kan opretholde den nødvendige fremdrift og ultimativt en potentiel risiko for, at entreprenøren forlader projektet.
Kristian Pihl Lorentzen har blandt andet bedt ministeren om at redegøre for, hvad staten gør for, at tidsplanen holdes. Til det svarer Trine Bramsen på baggrund af oplysninger fra Vejdirektoratet:
”Som bygherre har Vejdirektoratet i sagens natur det overordnede ansvar for anlægsprojektet. Vejdirektoratet fører kontinuerligt tilsyn med entreprenørens fremdrift og følger desuden løbende op på forsinkelser sammen med entreprenøren. Vejdirektoratet foretager udelukkende kontraktbetalinger til entreprenøren for udførte arbejder, hvilket giver et naturligt incitament for entreprenøren til at sikre fremdriften.”
Så forsinket er broen
Da der i 2018 blev skrevet kontrakt med Storstroem Bridge Joint Venture I/S (SBJV) om byggeriet af den nye Storstrømsbro, var forventningen, at vejforbindelsen skulle åbne i 2022 og jernbanen i 2023, men siden er flere forsinkelser blevet meldt ud.
I august 2020 aftalte Vejdirektoratet og SBJV en fristforlængelse på seks måneder. Dermed skulle broen stå færdig i marts 2023. Vejdirektoratet accepterede forsinkelsen, fordi corona-pandemien blandt andet gjorde det svært at få udenlandske medarbejdere til landet.
I maj 2021 orienterede Vejdirektoratet om, at det forventede, at vejforbindelsen ville åbne i andet halvår 2024, mens baneforbindelsen tidligst ville kunne åbne i 2026.
I oktober 2021 viste en uafhængig tredjepartsvurdering af Vejdirektoratets skøn, at det mest realistiske var, at vejforbindelsen vil åbne i slutningen af 2025 og jernbanen i 2027.
Umiddelbart vil den tidsplan betyde, at Storstrømsbroen når at være klar til banetrafik, når Femern-forbindelsen efter planen åbner i midten af 2029.
200 millioner i bod
Trine Bramsen oplyser videre, at SBJV skal betale en bod på 7,5 millioner kroner per påbegyndt uge, der går ud over den frist, der var aftalt for, hvornår broen skulle stå færdig. Det indgår dog i kontrakten, at den samlede bod ikke kan overstige 10 procent af den samlede entreprisesum, hvilket svarer til 200 millioner kroner.
De bøder bliver umiddelbart udløst fra marts 2023, som er den frist, der er aftalt mellem Vejdirektoratet og SBJV. Men SBJV har i januar 2022 rejst en række krav mod Vejdirektoratet og også krævet fristen forlænget - det er man dog ikke blevet enige om endnu.
”Pt. er det forventningen, at entreprenøren først afleverer entreprisen i 2025. Hvis entreprenøren ikke har ret til tidsfristforlængelse i et større omfang, er boden således maksimeret”, skriver Trine Bramsen.
Byggeriet er med andre ord så forsinket, at Vejdirektoratet forventer at kræve de 200 millioner kroner i bod. Men derved kan Vejdirektoratet ikke kræve mere i bod.
”Fremadrettet formodes boden derfor ikke at have nogen særlig effekt i forhold til sikre, at entreprenøren overholder af færdiggørelsesfristen. Derimod vil entreprenøren fortsat have store løbende udgifter til opretholdelse af byggepladsen, hvilket ligeledes vil have en tilskyndelseseffekt”, bemærker ministeren, som også slår en let optimistisk tone an.
Hun skriver nemlig:
”I løbet af 2022 er der observeret en positiv ændring i fremdriften, særligt for så vidt angår produktion af elementer.”
Og hun uddyber:
”Rent stade- og aktivitetsmæssigt har Vejdirektoratet aktuelt ikke nogen indikation på, at entreprenøren ikke vil kunne aflevere broentreprisen i 2025. Det vurderes derfor fortsat realistisk, at broen kan åbne for biltrafik i 2025, men det forudsætter naturligvis, at entreprenøren opretholder fremdriften.”
Meget usandsynligt
Aldo Cattaneo, der er projektdirektør hos SBJV, maner til besindighed.
Er der en reel risiko for, at SBJV opgiver at bygge broen færdig?
- Nej. Det er meget usandsynligt. Vi mener, at begge parter har en klar interesse i at finde en løsning på merudgifterne. SBJV er forpligtet til projektets succes og til at finde løsninger for at minimere virkningerne af de globale markedsforhold, siger Aldo Cattaneo.