En varebil, der holdt på pendlerpladsen ved Højmølle Kro, blev tømt for værktøj til en samlet værdi af 200.000 kroner i går.
En varebil, som TDC havde leaset hos Avis, blev i går lænset for værktøj til en samlet værdi af 200.000 kroner, mens bilen holdt parkeret på pendlerpladsen ved Højmølle Kro.
Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at slå hul i en plade lige under låsen på bagklappen og har derefter stjålet en Honda-generator, to kasser håndværktøj, en boremaskine, et topnøglesæt og en speciel splejsemaskine til fiberkabler af mærket "Wricsson 970".
Tyveriet er sket mellem klokken 7.30 og 14 i går, oplyser politiet.