Nykøbing F. Sogn tager konsekvensen af få kistebegravelser og lukker ned for muligheden på den ene af byens to kirkegårde.
NYKØBING I mange år har Tina haft en plan for sin begravelse. Hun har truffet valg og skrevet dem ned.
Nu er planen aflyst af et brev, hun har modtaget fra Nykøbing F. Sogn.
Brevet meddeler 52-årige Tina - der ikke ønsker sit efternavn i avisen - og cirka 300 andre indehavere af et kistegravsted på Østre Kirkegård, at de fra 2042 ikke længere kan blive kistebegravet der.
Allerede fra om få uger - 1. januar 2022 - kan man ikke længere købe et nyt kistegravsted på Østre Kirkegård, som er den ene af byens to kirkegårde.
Det bliver ikke muligt at forlænge et nuværende kistegravsted her længere end til udgangen af 2061.
Det er besluttet af menighedsrådet - med provstiets velsignelse - at kistebegravelser på Østre Kirkegård skal udfases.
Vil man kistebegraves, kan det fremover kun ske på Nordre Kirkegård.
- Jeg er dybt ulykkelig. Hvad skal jeg nu gøre? spørger Tina, der har set frem til at tilslutte sig familien på Østre Kirkegård, når hendes tid kommer.
Planlægger at leve længe
Med de nye regler skal Tina begraves inden 2042, hvis hun vil kistebegraves og ligge sammen med sine forældre og mormor på familiegravstedet, sådan som hun har planlagt.
Men i 2042 er Tina kun 73 år, og det er ikke hendes plan at blive begravet inden den deadline.
- Jeg har tænkt mig at leve meget længere, fastslår hun og fortsætter:
- Jeg har et stærkt tilhørsforhold til Østre Kirkegård og til Østerbro. Det er her, min familie er samlet. Foruden mine forældre og mormor ligger seks andre familiemedlemmer her, og det er det eneste naturlige for mig også. Jeg skal ikke brændes, og jeg skal ikke ligge på Nordre Kirkegård. Jeg har aldrig været der, og jeg kommer der ikke. Folk kan måske sige, at det er noget pjat, for jeg vil jo være død og ligeglad til den tid. Men det er vigtigt, og der er mange følelser i det for mig, forklarer Tina.
Kistegravsteder fås med både en, to eller flere pladser, der omkranses af hæk og giver mulighed for beplantning og gravmonumenter eller sten efter eget valg, dog indenfor kirkegårdens regler om passende stil.
Gravstedet skal være mindst tre kvadratmeter, og graven skal være så dyb, at der bliver mindst en meter jord over kistelåget.
Man må gerne sætte urner ned i et kistegravsted.
Der gælder en fredningstid på 20 år for et kistegravsted, mens der gælder en regel om 10 år for et urnegravsted.
Der er i øjeblikket cirka 300 aktive kistegravsteder på Østre Kirkegård og cirka 1.300 på Nordre Kirkegård.
Provokeret af brevet
Hun fik brevet fra sognet i sin e-boks og blev både overrasket og provokeret.
- Bare sådan bum ud af det blå kommer sådan en beslutning. Uden at man får en ordentlig forklaring eller bliver hørt. Det føles fordækt. Er de ved at nedlægge Østre Kirkegård? Jeg kan ikke se meningen, for der er jo masser af plads, og jeg betaler kirkeskat, så jeg synes ikke, at det er rimeligt, at jeg afskæres fra det valg, siger Tina, som nu har tænkt sig at kontakte kirkegårdskontoret for at efterspørge en dispensation.
Gitte har pludselig travlt
Også Gitte Klemmensen er ked af beslutningen om, at hun måske ikke når at få den kistebegravelse på Østre Kirkegård, som hun har planlagt.
Hun ejer ikke et kistegravsted endnu, men det var hendes plan at købe et, hvor hun og hendes mand kunne blive begravet i kister, når tiden blev moden.
Den plan går hun i disse dage og genovervejer, for hun har pludselig fået travlt, da muligheden forsvinder til nytår.
- Jeg hælder mod at købe mit gravsted nu, for det er vigtigt for mig, at det bliver på Østre Kirkegård. Her har jeg boet i 30 år, det er her, jeg hører til. Jeg skal ikke brændes, for tanken er mig dybt imod. Det er følelser, og dem er der mange af, når det handler om døden. Her i huset har vi altid været gode til at snakke om døden, og min mand og jeg har truffet beslutninger om vores begravelser, allerede da vi var i 40'erne. Det er der måske ikke så mange, der forstår, men jeg synes, at det er en meget vigtig samtale, siger 58-årige Gitte Klemmensen.
Otte har henvendt sig
På Nykøbing Sogns kirkegårdskontor har leder Kasper Olsgaard Nielsen foreløbig fået henvendelser fra otte borgere, der vil vide mere om stoppet for kistebegravelser på Østre Kirkegård.
- Der har været nogle afklarende spørgsmål, som en gruppe af primært ældre mennesker har rejst. Vi har haft en god snak, og jeg fornemmer, at de har fået tilpasset situationen til deres ønsker og accepteret ændringen. Alt i alt er det min opfattelse, at vi har fået kommunikeret ændringen okay, og at den er blevet taget rimeligt godt imod. Men jeg forstår bestemt godt, at der kan være mange følelser, og at nogle bliver kede af det, siger Kasper Olsgaard Nielsen.
En til to om året
Der er ifølge kirkegårdslederen kistebegravet i gennemsnit en til to afdøde i de seneste 10 år.
En tendens, der er landsdækkende. 9 ud af 10 vælger at blive brændt og nedsat i en urne eller spredt over vandet.
Der er på Østre Kirkegård i øjeblikket cirka 300 aktive kistegravsteder ud af de cirka 2.300 gravsteder.
På Nordre Kirkegård, der er cirka dobbelt så stor, er der 1.300 aktive kistegravsteder ud af de cirka 4.000 gravsteder. Her er der oprettet en mindre muslimsk afdeling, hvor kistebegravelser er almindelige.
Besparelse om 30 til 40 år
Det er disse tal, der ligger bag menighedsrådets beslutning om at samle kisterne på Nordre Kirkegård, forklarer Kasper Olsgaard Nielsen.
- Det er et ønske om at samle kompetencerne - mandskab og udstyr - til kistebegravelserne ét sted. Det er en beslutning, man i menighedsrådet har spekuleret over igennem flere år, og nu er det altså vurderingen, at tiden er rigtig. Men det er klart, at uanset tidspunktet vil det påvirke enkelte. Det er vi naturligvis kede af, for det er ikke vores hensigt at træde nogen over tæerne eller sætte dem i en dårlig situation, siger Kasper Olsgaard Nielsen, der vurderer, at sognet kan hente en økonomisk besparelse på samlingen af kistebegravelserne om 30 til 40 år.
- Det handler mest om at bevare et helhedsbillede, der ligner det, der var før i tiden. Ifølge lovgivningen har vi pligt til at bevare kulturarven, og det er vanskeligt, når kistebegravelser bliver så sjældne. Derfor er det bedre at samle dem ét sted, sådan som tendensen er nu. Vi ved ikke, hvordan tendensen udvikler sig herfra. Måske kommer kisterne tilbage, måske forsvinder de helt, siger Kasper Olsgaard Nielsen.
Han forsikrer, at Østre Kirkegård ikke står overfor en lukning, og opfordrer alle, der har spørgsmål til kistebegravelser her, om at henvende sig, så de kan få svar.
Han vurderer dog ikke, at Tina eller andre med ønske om en dispensation kan se frem til at få den.