Annonce
Guldborgsund

Store forbedringer af dagtilbud og skoler på vej

Sydfalster Skole får den største tildeling af de midler, der sendes ud til skoler og dagtilbud. 2,1 million kroner får den til at få opgraderet madkundskabslokalet. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv

Skoleleder ser frem til at blive fri for mus, efter at kommunen sender 10 millioner kroner ud til at gøre forholdene bedre for de yngste.

GULDBORGSUND Kommunen sender 10 millioner kroner ud til projekter, der blandt andet opgraderer nedslidte madkundskabslokaler og hjemkundskabslokaler på skolerne.

Dertil kommer en lang række renoveringer i dagtilbud, der giver forbedrede indendørsfaciliteter og læringsmiljøer.

Beløbet er første del af i alt 25 millioner kroner, der de kommende år fordeles til forbedringer.

Pengene er afsat i børn, familie og uddannelsesudvalget, og dets formand Simon Hansen (S) glæder sig over, at det kan lade sig gøre.

- Gode fysiske rammer har stor betydning for vores børn og unges trivsel, læring og udvikling. Derfor glæder det mig, at vi har afsat midler til at give de fysiske rammer på vores skoler og i vores dagtilbud et løft, udtaler han i en pressemeddelelse fra kommunen og fortsætter:

- Det er enormt vigtigt, at vi investerer i de rammer, vores børn og unge færdes i, da vi skal give vores børn og unge den bedst muligt ballast til at klare sig godt i livet. Vi skal sørge for at skabe gode og sunde rammer i vores dagtilbud og skoler, så alle vores børn og unge får en tryg base i hverdagen, hvor de får de bedste forudsætninger for at lege, lære og udvikle sig.

Har stået siden 1986

Kommunen har prioriteret de afsatte midler mellem ansøgninger indsendt fra skoler og dagtilbud.

Skolelederne kalder pengene til opgraderinger fantastisk. Blandt andre Stine Friis, skoleleder på Sydfalster Skole, der får 2,1 million kroner til et nyt madkundskabslokale.

- Det er meget slidt og forældet, og vi tænker på at få en helt anden udnyttelse af det, siger hun, tilføjer, at der også skal laves nogle meget gamle elinstallationer, og fortsætter:

- Vi har mange fritidsbrugere på madhold, og jeg er sikker på, at de også vil blive glade for at komme i et lokale, der er frit for mus. Det har vi haft mange problemer med og har i perioder måttet holde det lukket.

Skoleleder på Nysted Skole, Brian Brodersen, er ligeledes begejstret for de 1,9 millioner, der går til madkundskabslokalet her:

- Lokalet daterer sig til 1986, tror jeg, og der er skiftet en kogeplade og et komfur i ny og næ, men ellers står det som dengang.

Administrationen i kommunen går straks i gang med at indhente tilbud til de forskellige vedligeholdelsesopgaver.

Disse projekter er prioriteret i 2021:
Skoler:
Sydfalster Skole: Madkundskab (2,1 million kroner)
Nysted Skole: Madkundskab (1,9)
Møllebakkeskolen: Madkundskab (2)
Stubbekøbing Skole: Madkundskab og håndværk/design (0,2)
Nørre Vedby Skole: Madkundskab (0,1)
Sakskøbing Skole: Helhedsplan (0,885)
Østerbroskolen: Håndværk og design (0,190)
Dagtilbud:
Børneland: Grupperum, fællesrum og garderober (335.000 kroner)
Stubbekøbing Børnehus: Toilet (150.000)
Børnehuset Østerbro: Ombygning af stue, maling af vægge og træværk i to vuggestuer (27.000)
Børnehuset Toreby: Stuer (50.000)
Den Røde Skole: Udskiftning af gulvbelægning og maling af vægge, lofter, døre og vinduer (90.000)
Sofiehuset: Ovne (80.000)
Bruhns Gård: Sammenlægning af to rum + solafskærmning og ovenlys (90.000)
Birkehuset: Værkstedsrum (165.000)
Nordstjernen: Maling (50.000)

  • Sydfalster Skole får den største tildeling af de midler, der sendes ud til skoler og dagtilbud. 2,1 million kroner får den til at få opgraderet madkundskabslokalet. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik