De Kære Dyr , som havde åbent hus søndag 31. oktober i anledning af indvielse af deres nye afdeling til hest & rytter , blev nærmest bestormet denne halvkedelige søndag . Ca. 350 glade og forventningsfulde personer besøgte De Kære Dyr, og der blev kigget, mærket og prøvet tøj og tilbehør til den store guldmedalje.
Gitte og Jens Petersen som driver gårdbutikken var meget overvældet over det massive fremmøde, og de herreløse katte på kattehjemmet blev også studeret nøje. Masser af børn nød deres slikposer mens de ventede tålmodigt på en ridetur.Lodtrækningen om en sadel til en værdi af kr. 5000,-, blev vundet af Emma Guldhammer,Halsskov Vænge 13 år gammel som blev henrivende lykkelig da hun blev ringet op og fortalt den gode nyhed.
Alt ialt en super hyggelig dag på den gamle gård i Stubbekøbing, som bekræfter at der manglede netop den type butik i området.