Annonce
Guldborgsund

Susannes kurve har sat gang i en vigtig samtale

Susanne Hansen er sosu-assistent og har arbejdet på fødegangen på Nykøbing Sygehus i 32 år. Hun hækler små moseskurve, så senaborter/englebørn har et værdigt sted at ligge. Foto: Claus Hansen

Folk fra hele landet vil hækle moseskurve til senaborter/englebørn efter inspiration fra Susanne Hansen på Nykøbing Sygehus.

NYKØBING Sjældent har et nøgle bomuldsgarn og en hæklepind fået så meget opmærksomhed og sat så vigtig en samtale i gang.

Da Nykøbing Sygehus, Folketidende og andre medier for nylig skrev historien om social- og sundhedsassistenten Susanne Hansen, der hækler små moseskurve, gik der hul på noget.

Kurvene laver Susanne til de små fostre, som kommer til verden mellem 13. og 22. graviditetsuge på Nykøbing Sygehus' fødegang, som har været hendes arbejdsplads i 32 år.

Hidtil er senaborterne, eller englebørnene, som mange bedre kan lide at kalde dem, blevet lagt i en papbakke, mens deres ofte meget ulykkelige forældre har taget afsked med det barn, de havde glædet sig til.

Susannes kurve giver fremover senaborterne/englebørnene en mere værdig afsked, og det er der mange, der har fået øje på.

Rigtig mange.

Historien om Susanne er blevet læst, delt og kommenteret over hele landet. Kort før denne avis' deadline kom endnu en mail fra en læser - denne gang en kvinde i Aarhus, der har læst om Susanne og gerne vil hjælpe hende med at hækle til det gode formål.

Opskriften har Susanne Hansen for længst delt med alle de ivrige med-hæklere fra nær og fjern, og da der heldigvis kun er brug for cirka 10 moseskurve årligt på vores lokale sygehus, er folk nu i gang med at hækle til andre sygehuses fødegange.

Men det handler ikke kun om håndarbejde.

I de mange kommentarer, der er fulgt i kølvandet på Susannes historie, er også adskillige kvinder, der selv har oplevet at føde et barn, der ikke lever. Enten i løbet af graviditeten, under eller kort efter fødslen.

Blandt andre Lena Beck Johansson, som mistede en datter i 2014. Hun skrev kort om sin lille datter og roste Susanne for initiativet. Hun og andre, der også åbnede og delte deres mest sårbare livserfaring, udløste en væld af hjerter og medfølende ord.

Lena Beck Johansson har tidligere i sin sorgproces haft glæde af at tale med andre mødre, der har prøvet at miste. Sammen med historien om Susannes moseskurve dukkede muligheden for igen for en stund at finde sammen med andre i samme situation op for hende.

Susanne Hansen er ikke i tvivl om, at det handler om meget mere end hækletøj.

- Kurven har været med til at åbne for et stort behov, der har ligget, for at snakke og skrive om de små børn, der bliver født, men som ingen taler om. Jeg fornemmer, at forældrene endelig kan få luft til at fortælle. At de føler sig set og hørt, og at der er andre, der tager deres sorg alvorligt, siger Susanne Hansen, som slet ikke havde forudset den opmærksomhed eller virkning, hendes små kurve har udløst.

Man kan læse Lena Beck Johanssons historie om at miste datteren Hannah i artiklen "Hannahs små fødder har sat sine spor"
Og om børnekirkegården ved Nordre Kirke i artiklen "En plads i fællesskabet på englebørnenes kirkegård"

På Nykøbing Sygehus' facebook-side kan man finde opskriften på Susanne Hansens små moseskurve, som hun hækler i bomuld i to størrelser.

Forældre & Sorg - Landsforeningen Spædbarnsdød arbejder med at rådgive og støtte forældre, der har mistet et barn - enten under graviditeten, i forbindelse med fødslen eller indenfor de første 21 leveår. Foreningen yder også rådgivning til pårørende.

Man kan finde foreningen på hjemmesiden www.spaedbarnsdoed.dk

  • Susanne Hansen er sosu-assistent og har arbejdet på fødegangen på Nykøbing Sygehus i 32 år. Hun hækler små moseskurve, så senaborter/englebørn har et værdigt sted at ligge. Foto: Claus Hansen
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?