Annonce
Guldborgsund

Sygehus: Vi kan gøre studiet mere attraktivt

Den nye direktør på Professionshøjskolen Absalon i Nykøbing, Steen Frederiksen, har et stort fokus på rekruttering, lyder det fra regionsmedlem Claus Bakke (V). Foto: Jan Knudsen

Både ministeren og Nykøbing F. Sygehus tager ansvar for at tilføre sygeplejeuddannelsen flere ansøgere.

Med et minus i ansøgertallet på i alt 38 procent er sygeplejeuddannelsen på Absalon i Nykøbing den professionsuddannelse i regionen med det næststørste fald. Kun Næstved, der på sin sygeplejeuddannelse har oplevet et fald på 39 procent, har sneget sig ind på en træls topplacering.

Og det er en rigtig ærgerlig udvikling, mener Inge Paamejer, der er sygeplejefaglig vicedirektør på Nykøbing F. Sygehus. For både det og resten af samfundet har brug for flere sygeplejersker.

- Jeg synes, at vi gør meget for at løfte opgaverne for denne faggruppe, så det bliver attraktivt at være sygeplejerske. Det samme gør vi for resten af personalet på sygehuset. Vi forsøger også at skabe god omtale omkring det at være sygeplejerske, og vi har et fokus på netop Nykøbing F. Sygehus, siger hun og tilføjer:

- Generelt i landet er der en tendens til, at færre søger ind. Men ligesom med så mange andre områder er vi lidt hårdere ramt her hos os. Vi ligger måske nok i udkanten af Sjælland - og det giver nogle muligheder for sygehusets personale, forklarer hun.

Hun er ikke bekymret for, om niveauet blandt de studerende falder, i takt med at udbuddet bliver lavere. Udvælgelsen træffes af højt kvalificerede medarbejdere på skolen, siger hun.

Tager vare på studerende

Det er ikke kun sygeplejeuddannelsen, der har modtaget færre ansøgninger. Også lærer- og pædagoguddannelserne er blevet søgt af færre.

Den nye uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), havde gerne set, at flere havde søgt mod netop de uddannelser.

- Regeringens projekt er at styrke velfærden i Danmark, og til det har vi har brug for blandt andre dygtige skolelærere, pædagoger og sygeplejersker - og brug for flere af dem. Jeg havde derfor håbet på, at endnu flere unge i år havde søgt ind på vores velfærdsuddannelser. Vi skal gøre uddannelserne endnu mere attraktive, og det arbejde stiller jeg mig nu i spidsen for, udtalte hun fredag i en pressemeddelelse.

Inge Paamejer siger, at der foreligger konkrete initiativer, og at flere sættes i værk efter sommerferien. Samtidig mener hun, at Nykøbing F. Sygehus skal have fokus på at gøre studiet mere attraktivt qua uddannelsespladserne.

- Vi har 500 elever og studerende om året hos os på sygehuset, så vi er nødt til at have en strategi på dette område. Det har vi også, og der er flere tiltag på vej. Vi søger hele tiden at finde nye måder at tage vare om de studerende på og forberede dem på den verden, de skal ud at være sygeplejerske i.

Blandt andet trænes de studerende i at samarbejde på tværs af sygehusets faggrupper.

Claus Bakke (V), der er medlem af regionsrådet, er enig i, at man skal satse på "knivskarpe og ambitiøse" praktikforløb samt en uddannelse af høj kvalitet for at oppebære et stort ansøgertal på Absalon.

- Demografien, altså det faldende årgangstal, er nok hovedforklaringen, og det bedste, vi kunne gøre, ville være at rekruttere 200-400 filippinere til sprogskolen og sosu- og sygeplejeuddannelsen, udtaler han.

- På sygehuset, i psykiatrien og i kommunerne er opgaven at skabe en holdånd omkring det at have studerende og elever, så de føler sig velkommen som nye kolleger og godt vejledt med passende opgaver hele vejen igennem. På den måde kan de se, føle og mærke faglig progression, og det er en teamopgave med vejlederne i front.

  • Den nye direktør på Professionshøjskolen Absalon i Nykøbing, Steen Frederiksen, har et stort fokus på rekruttering, lyder det fra regionsmedlem Claus Bakke (V). Foto: Jan Knudsen
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?