Annonce
Guldborgsund

Travbanen har fået en makeover

Restauratør Erling Clausen er klar til at servere fadøl til gæsterne til de mange kommende arrangementer på travbanen. Foto: Flemming Keith Karlsen

Cafeteria er blevet moderniseret for at tiltrække nyt klientel.

NYKØBING Travbanens cafeteria har fået skiftet det lidt triste og slidte 1970'er-look ud med et mere nutidigt.

- Indretningen har ikke været gennemgribende ændret, siden cafeteriet sidst blev moderniseret i 1972. Det var efterhånden utidssvarende. Det var som at gå ind i en tidslomme. Så vi har skiftet det meste af interiøret ud for at gøre det mere tidssvarende, siger Dennis Stenbæk, der er direktør for Nykøbing F. Travbane A/S.

De flimrende lysstofrør over cafeteriaets bar er blevet skiftet ud med moderne pærer med en mere naturlig glød, det let falmede blomstrede tapet på væggen er blevet skiftet ud med hvide metrofliser, der giver et retrolook som fra en amerikansk diner, og det mørke stengulv er også blevet skiftet ud med gulvbelægning i lys, moderne retrostil. De gamle borde og stole er også blevet udskiftet med mere behagelige møbler. På endevæggene er der kommet to store tv-skærme op.

- Så kan folk følge med i travløbet fra hele banen, forklarer Erling Clausen, der er travbanens restauratør.

Som cafeteriaet så ud før renoveringen. De gamle borde og gulvet er røget ud. Foto: Privat

Flere aktiviteter på banen

Cafeteriet har siden travbanens åbning i 1966 været et fast mødested for en del af de trofaste gæster til løbsdagene på travbanen. Det skal den blive ved med at være, men det er meningen, at der skal ske noget mere.

- Vi vil gerne leje stedet ud til flere arrangementer og aktiviteter. Det kan være forskellige former for fester og sammenkomster i et totalengagement, hvor man bruger hele travbanen, siger direktør Dennis Stenbæk.

Han vil i det hele taget gerne have flere brugere og mere opmærksomhed til travbanen.

- Vi laver mange arrangementer i løbet af sommeren for at skabe hype om banen. Det gør vi også, fordi vi gerne så driftstilskuddet hævet en del. Vi får i år 1,3 millioner kroner i øremærket kommunalt driftstilskud. Det er lige i underkanten. En lang række aktiviteter kan være med til at understrege behovet for et øget driftstilskud, håber jeg, siger Dennis Stenbæk.

Nogle af de kommende arrangementer er blandt andet Harald Lunds Mindeløb 21. juli, hesteauktion et par uger senere og kuskematch 1. august. Derudover er der travcamp i hele sidste uge af juli for unge hesteinteresserede fra hele Østdanmark.

- Det bliver en heftig sommer på travbanen, lyder det fra Dennis Stenbæk.

Direktør Dennis Stenbæk (til højre) og restauratør Erling Clausen i det istandsatte cafeteria, der har fået nyt gulv. Det giver et mere lyst udtryk end det tidligere stengulv. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Restauratør Erling Clausen er klar til at servere fadøl til gæsterne til de mange kommende arrangementer på travbanen. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Som cafeteriaet så ud før renoveringen. De gamle borde og gulvet er røget ud. Foto: Privat
  • Direktør Dennis Stenbæk (til højre) og restauratør Erling Clausen i det istandsatte cafeteria, der har fået nyt gulv. Det giver et mere lyst udtryk end det tidligere stengulv. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?