Annonce
Guldborgsund

Tro på egne løgne udsatte Bilde-sag

Sigtede i Slotsbryggen sag troede selv på, at han ville arve 30 til 40 millioner kroner. Den tro udsatte sagen, og sender den muligvis videre i en domsmandssag.

Den 33-årige Ronni Bilde-Sørensen mødte i går eftermiddags op i retten i Nykøbing F. for at bekende sine synder i forbindelse med Slotsbryggen.

Han er sigtet for bedrageri til 28,6 millioner kroner i forbindelse med købet af erhvervsetagen i Slotsbryggens første etape.

Hjemme på sin computer fabrikerede han selv de bankgarantier, der gav ham ejerskabet til den bedste og dyreste ejerlejlighed på havnefronten og striben af butikker langs kajen.


Det erkendte han i retten, ligesom han erkendte at have opkrævet knapt 180.000 kroner i depositum fra de to lejere, han nåede at leje butikslokaler til, før bedrageriet blev opdaget. Pengene brugte han i sit eget firma, og de to lejere stod med håret i postkassen og krav om endnu et depositum at betale til bygherren DB Partner A/S, da bedrageriet blev opdaget.

Ronni Bilde-Sørensen havde - forklarede han i retten - spundet sig selv, sin familie og venner ind i løgne, som primært gik ud på, at han meget snart ville arve 30 til 40 millioner kroner, som reelt ville gøre ham i stand til at realisere sine drømme om butikker og restauranter på Slotsbryggen.

I fantasien var han millionær lige om lidt. I realiteten havde han ingen penge og kun et mindre firma, der ikke kastede nogen stor indkomst af sig.

- Jeg var så psykisk langt ude, at jeg til sidst selv troede på mine egne løgne, fortalte Ronni Bilde-Sørensen, som beskrev de 11 måneder siden anholdelsen i sagen som sit livs største selverkendelse. Alligevel kunne sagen ikke afsluttes i retten i går, og Ronni Bilde-Sørensen gik hjem uden en dom.

For dommeren heftede sig afgørende ved, at Ronni Bilde-Sørensen fortalte, at han selv troede på det spind af løgne, han lavede i perioden omkring købet af Slotsbryggen.

Til trods for, at Ronni Bilde- Sørensen undervejs til både anklager og forsvarer adskillige gange svarede, at han inderst inde godt vidste, at han ikke havde en millionarv på vej, var hans endelige og gældende forklaring til dommeren, at han selv troede på løgnen.

Den tro var afgørende for dommeren, som dermed ikke kunne opfatte Ronni Bilde-Sørensens forklaring som en uforbeholden tilståelse af, at han havde et forsæt til at begå noget kriminelt. Sådan et skal der til for at afgøre sagen som en tilståelsessag. Nu er muligheden for at sende den videre i et længere forløb i en domsmandssag med vidner og bevisførelse fra anklagers side åben, og sagen er udsat, mens dommeren overvejer, om det er sådan det skal være.



I retten var alle stole taget i brug af tilhørere, hvoraf en stor del var familie og venner, der kom for at støtte Ronni Bilde-Sørensen.

Blandt de fremmødte var dog også den bedragede bygherre fra Haderslev, direktør Henning Christoffersen fra DB Partner A/S.

- Jeg er ærgerlig over, at sagen ikke blev afgjort nu, for jeg vil gerne havde den ud af verden, konstaterede han efter retsmødet.

Hovedparten af Slotsbryggens butikker står stadig tomme hen.




Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem