Annonce
Guldborgsund

Turbo på job-match

Blandt andet i virksomheder i sommerlandet på Marielyst savner man ansatte. Foto: Anders Knudsen

Jobcentret øger indsatsen for at finde folk til de mange sommerjob.

GULDBORGSUND Problemet med manglende arbejdskraft til en masse servicejobs fylder meget især i turistbranchen.

Det vil Jobcentret i Guldborgsund Kommune forsøge at gøre noget ved.

- Tanken er, at vi skal være endnu mere udfarende, end vi plejer, forklarer formand for beskæftigelsesudvalget, Ole K. Larsen (V).

Derfor flyttes mellem fem og syv af jobcentrets medarbejdere i den kommende tid over til dagpengeområdet. Her skal de hjælpe med at få matchet de jobsøgende med de mange ledige jobs.

Den øgede indsats skal blandt andet bruges til at få flere samtaler med de ledige.

- Vi intensiverer vores indsats med blandt andet særlig tæt opfølgning og sparring på de enkelte lediges jobsøgning, forklarer faglig koordinator fra Job og Virksomhedsservice i Guldborgsund Kommune, Michael Jensen.

Han fortæller, at der for tiden desuden laves mange flere jobopslag end normalt, og at Jobcentret bruger alle kanaler til at finde arbejdskraft.

Glad for tiltaget

Formand for Sydfalster Turist- & Erhvervsforening, Janne T. Edvardsen, der til daglig sidder hos Novasol-Dansommer, er meget glad for, at Jobcentret vil gøre noget ekstraordinært.

- Lige nu jubler vi, fordi vi kan åbne og igen tage imod turister. Men det vil blive svært at servicere dem ordentligt, hvis ikke vi kan få personale, siger hun.

Og netop den bekymring er medvirkende til kommunens ekstra indsats på området.

- Vi kan ikke lade virksomhederne vente på arbejdskraft. Det er nu, det brænder på, siger Ole K. Larsen.

Han vil ikke risikere, at turister kommer til området for første gang og oplever lukkede restauranter eller dårlig service på grund af manglende arbejdskraft.

Han er klar over, at mange af sommerjobbene ikke er fuldtidsjob. Men en del af de ledige er ikke forsikrede i en a-kasse, og et deltidsjob kunne være aktuelt for dem

- Vi har en stor pulje af ledige, der skal matches med et job. For nogle kan et rengøringsjob være en indgang til at komme i arbejde, forklarer Ole K. Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er ingen at finde

En af dem, der har stort behov for arbejdskraft meget snart, er medejer af AT Rengøring, Tina Ringsmose.

- Det er umuligt at finde nogen i dag, fortæller hun.

Hun bliver lidt frustreret, når hun på de sociale medier kan læse, at så må hun bare sætte lønnen op.

- Hvis jeg sætter lønnen op, så skal folk betale mere for at få gjort rent, og det vil de jo ikke, siger hun.

Jobcentret opfordrer alle arbejdsgivere, der mangler arbejdskraft, til at henvende sig til jobcentret.

Tina Ringsmose har talt med Jobcentret i Stevns Kommune, hvor hun bor og driver en del af sin virksomhed.

Men når hun har brug for arbejdskraft i Guldborgsund Kommune, bør hun også tale med Jobcentret her. Ole K. Larsen forklarer, at der ikke umiddelbart sker samarbejde mellem de forskellige jobcentre.

Så nu vil Tina Ringsmose skynde sig at tage kontakt til Jobcentret i Guldborgsund også.

Her står Michael Jensen og hans kolleger klar.

- Vi kan ikke løse alle udfordringerne med manglende arbejdskraft, men med en ekstra indsats kan vi gøre en del, siger han.

  • Blandt andet i virksomheder i sommerlandet på Marielyst savner man ansatte. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle