Annonce
Guldborgsund

- Udrejsecentre skal ikke være som en badeferie

De Konservatives udlændingeordfører Marcus Knuth mener, at afviste asylansøgere i blandt andet Nykøbing Falster Arrest overordnet set bliver behandlet godt. Foto: Claus Hansen

Marcus Knuth svarer på Europarådets kritik af forholdene for udlændinge i blandt andet Nykøbing Falster Arrest.

NYKØBING - Vi skal huske på, at mange af dem nægter at rejse hjem. De skal behandles ordentligt, men de skal ikke have det som på en badeferie, siger udlændingeordfører Marcus Knuth (K), da han bliver foreholdt Europarådets torturkomités (CPT) kritik af Danmarks behandling af migranter med ophold på landets udlændingecentre.

Tirsdag udsendte CPT en rapport om de tilbageholdte migranters vilkår. Rapporten er udarbejdet efter besøg på Udlændingecenter Ellebæk i Nordsjælland og i Nykøbing Falster Arrest. Begge steder modtager migranter, der er frihedsberøvet med baggrund i udlændingeloven - og altså ikke på baggrund af begået kriminalitet.

- CPT betragter det som uacceptabelt, at leveforholdene i begge detentionscentre er fængselsagtige, og at der gælder fængselsregler for alle frihedsberøvede migranter, skriver komitéen i rapporten.

CPT kritiserer blandt andet, at der i Nykøbing Falster Arrest er blevet brugt bæltefikseringer af længere tids varighed.

- Det er totalt uacceptabelt, at to patienter tilsyneladende var fastspændt i henholdsvis 10 og 13 dage, mens de ventede på at få plads på en lukket afdeling på psykiatrisk hospital i Slagelse, hedder det i rapporten.

Nykøbing Falster Arrest i Slotsgade har siden februar 2018 huset op mod 24 afviste og frihedsberøvede asylansøgere. Arresten bliver udelukkende brugt til dette formål.

Marcus Knuth er villig til at se på forholdene på de danske udrejsecentre herunder Nykøbing Falster Arrest, men han mener overordnet, at forholdene er gode nok.

- Det er en balancegang, hvor vi skal sørge for, at disse mennesker har det anstændigt, men hvor deres ophold ikke skal ligne et hotelophold. Jeg har selv besøgt blandt andet udrejsecenter Sjælsmark og Kærshovedgård, hvor jeg fik et klart indtryk af, at forholdene var i orden, siger Marcus Knuth.

Han tager dog kritikken fra Europarådets torturkomité til efterretning.

- Jeg vil se på forholdene for de afviste migranter igen, nu hvor der kommer kritik fra Europarådet.

Rapporten fra CPT bygger på besøg i april 2019. Rapporten følger op på en lignende undersøgelse af danske fængsler og centre i 2014. CPT noterer, at der på nogle områder er sket fremskridt. Det noteres blandt andet som positivt, at færre mindreårige flyttes til institutioner med fængselslignende forhold. Desuden er det ifølge CPT godt, at brugen af bæltefiksering på nationalt plan er reduceret de seneste fem år.

CPT påpeger et generelt problem med personalemangel i fængslerne, mens de materielle forhold og sundhedsfaciliteterne i de danske fængsler og centre beskrives som meget gode. I rapporten får Storstrøm Fængsel på Nordfalster pæne ord med på vejen. Sundhedsfaciliteterne i fængslet bliver i rapporten beskrevet som "fremragende".

Europarådet blev oprettet i 1949 og danner i dag rammen om et samarbejde mellem 47 suveræne stater. 28 af disse stater er også medlemmer af Den Europæiske Union. Medlemskab af Europarådet kræver, at staterne underskriver Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Europarådets Torturkomité CPT blev oprettet i 1990. CPT laver omfattende besøg i blandt andet fængsler og lukkede psykiatriske institutioner og hos indespærrede flygtninge i alle Europarådets 47 medlemslande. CPT har også tidligere været på besøg i Danmark, som har modtaget kritik for blandt andet brugen af isolationsfængsling.

  • De Konservatives udlændingeordfører Marcus Knuth mener, at afviste asylansøgere i blandt andet Nykøbing Falster Arrest overordnet set bliver behandlet godt. Foto: Claus Hansen
Annonce
Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies