Annonce
Guldborgsund

- Vi forventer, at gågaden bliver stuvende fuld

Julehandlen i Nykøbing skydes officielt i gang fredag 23. november. Foto: Fl. Keith Karlsen

Julehandlen skydes på fredag i gang med slagtilbud i butikker og onlinehandel.

NYKØBING Danskerne kan godt lide black friday. Faktisk så godt, at butikkernes omsætning har slået rekord stort set hvert år, siden fænomenet slog igennem i Danmark i 2013.

Sidste år lå omsætningen på 2,1 milliard kroner, men i år spås strømmen af mennesker på gaden og foran computeren kun at stige. Det vurderer Foreningen for Dansk Internethandel. Det eneste, man kan ærgre sig over, er, at black friday falder lige inden lønningsdagen, siger erhvervs- og citychef hos Vores Nykøbing, André Andersen. Han mener til gengæld, at mange forbrugere har sparet op til den store indkøbsdag.

- Vi forventer, at gågaden bliver stuvende fuld. Og så håber vi meget, at forbrugerne vil støtte op om de lokale butikker i stedet for at købe julegaverne online, siger han.

Black friday er en amerikansk tradition, hvor man sætter julehandlen i gang fredagen efter taksigelsesdagen, Thanksgiving Day på amerikansk. Det begyndte allerede i 1960'erne, og i dag opfatter mange amerikanere black friday som en uofficiel helligdag. Danskerne har i den grad omfavnet dagen. Med deres kreditkort i hånden.

Tøjeksperten i Nykøbing red med på bølgen i 2013, og i år har butikken for første gang valgt at køre med nedsatte varer hele ugen. Det gør man for at undgå de mange stille dage, der ofte falder i opløbet til en stor forbrugsaften. På fredag har butikken åbent allerede fra klokken 7 og frem til klokken 22.

- Vi er nødt til at følge med store kæder som Elgiganten, Jysk og Power, forklarer butikschef Lasse Magnusson.

André Andersen, erhvervs- og citychef i Vores Nykøbing, opfordrer handlende til at bruge butikkerne. Foto: Vores Nykøbing

Øget onlinehandel

Han oplever et pres for at sænke priserne og følge med, men det handler ikke så specifikt om den ene fredag, siger han. Det handler om, at der er blevet for mange dage om året med sene åbningstider og stærkt nedsatte varer.

- Det er blevet naturligt for kunderne, at der kommer en dag med stærkt nedsatte priser rundt om hjørnet. Og så venter man bare med at købe.

Det første år, Tøjeksperten var en del af black friday, lå omsætningen tårnhøjt. Den er faldet siden, især på grund af en øget onlinehandel. En undersøgelse foretaget af Foreningen for Dansk Internethandel viser da også, at forbrugerne i stigende grad har byttet gågaden ud med internettet. Det skyldes to ting, skriver direktør Niels Ralund på foreningens hjemmeside:

- For det første er netbutikkerne ekstremt dygtige til at markedsføre sig selv op til og på dagen. For det andet er det bare nemmere for forbrugerne at handle hjemme fra sofaen fremfor at kæmpe med lange køer og novembervejr.

Netop af den årsag har butikkerne, der er medlem af Vores Nykøbing, betalt for, at det skal være hyggeligt at handle på strøget. De har sørget for juletræet og for, at der er underholdning på fredag, når julelysene tændes, siger André Andersen. En anden grund til at vælge de fysiske butikker er, at snyd med priserne ikke er ligeså udbredt som i nethandlen, mener han.

- Det er i strid med markedsføringsloven at sætte priserne gradvist op for så at sænke dem igen på black friday. Det er ikke mit indtryk, at butikkerne i Nykøbing gør det, og hvis de gjorde, ville vi have fået det at vide. Vi vil gerne være vogtere over det, for det må ikke ske.

I Kvickly har man valgt at ændre fokus fra eget forbrug til at give noget videre til andre. I butikken kan kunderne på fredag købe julemad til ressourcesvage familier. For eksempel kan man - udover sit eget indkøb - betale for en rødkål og en mandelgave, som så vil blive givet til en familie, der mangler. Butikken vil derudover donere en million kroner til Røde Kors' julehjælp.

  • Julehandlen i Nykøbing skydes officielt i gang fredag 23. november. Foto: Fl. Keith Karlsen
  • André Andersen, erhvervs- og citychef i Vores Nykøbing, opfordrer handlende til at bruge butikkerne. Foto: Vores Nykøbing
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne